Psykisk sygdom

Her får du et overblik over Lejre Kommunes tilbud til borgere med psykiske sygdomme. Der er også hjælp til dig, der ikke er afklaret om din situation eller bare har brug for en snak.

Den praktiserende læge 
Din egen læge kan selv diagnosticere og behandle lettere psykiske sygdomme (fx stress og depression). Lægen kan også henvise til både praktiserende psykiatere, psykologer og behandlingspsykiatriske tilbud.

Telefonisk rådgivning 
Der findes en række hotlines, du kan ringe til, hvis du har brug for nogen at tale med - også som pårørende. Se herunder og listen til højre:

TOP - Region Sjællands hotline til tidlig opsporing af psykose - Tlf: 4732 7900
PsykiatriFonden - Tlf: 3925 2525
SIND - Tlf: 7023 2750

Socialpsykiatrisk Center

Socialpsykiatrisk Center er et kommunalt tilbud til dig, der har psykiske problemer i form af krise, angst, længerevarende sindslidelse eller andre psykiske problemer. Læs mere her

Støtte -og kontaktperson

Støtte -og kontaktperson er et tilbud om personlig støtte, hvis du har psykiske og sociale vanskeligheder. Læs mere her

Huset Horseager - aktiviteter og socialt samvær

Huset Horseager tilbyder bl.a. ungegrupper, familiesamtaler, mandegrupper, kreativt værksted og motionsklub. Du behøver ingen henvisning. Læs mere her

Solvang - botilbud

Solvang er et socialpsykiatrisk botilbud. Læs mere her