Personlig kostvejledning

I Lejre Kommune tilbydes du gratis kostvejledning og individuelle samtaler om ændringer af kostvaner i alle aldre.

Med dette tilbud kan du få hjælp til sundere kostvaner, at opnå en normal vægt, et bedre helbred og generelt trives bedre i hverdagen.

- I samtalerne kommer vi ind på din livsstil i forhold til eksempelvis kost og motion, rygning, alkohol med mere.
Vi giver også individuelle konkrete redskaber til hvad du selv kan gøre for at styrke dit helbred og sundhed, fortæller forebyggende medarbejder i Lejre Kommune, Gitte Bülow.

For at modtage kommunens tilbud om kostvejledning kræver det en anbefaling fra egen læge eller en af de kommunale afdelinger: Jobcentret, Visitation&Bestiller, rehabiliteringsteamet, træningen eller de forebyggende medarbejdere.

Vejledningerne foregår på Bøgebakken Pleje- og Sundhedscenter i Lejre.

Vil du vide mere. Her folder med info til udprint: Brochure om kostvejledning

Kontakt til forebyggende medarbejder.

Gitte Bülow
tlf.: 20 58 87 77
E-mail:  gibu@lejre.dk