Hjælp til rygestop

Hver tredje ryger har planer om at stoppe inden for det næste halve år. Her finder du forskellige gode tilbud om hjælp til at blive røgfri - og de er alle gratis. Vælg den metode, der passer til dig.

X-ryger - Lejre Kommunes rygestopkursus
Har du brug for værktøjer til at blive X-ryger? Og har du lyst til at dele og få gavn af andres erfaringer? Så har du muligheden for at deltage i Lejre Kommunes rygestopkursus. Det er ganske gratis.

Tid og sted
Vi har nye datoer til næste rygestopkursus:
21/9, 28/9, 5/10, 12/10, 26/10

Du kan også henvende dig til rygestoprådgiver: Charlotte Havgaard, e-mail charlotte.havgaard@hotmail.com eller på telefon 2084 6033.
Et kursus er på 5 gange á 2-2½ times varighed, én gang pr. uge fordelt over i alt 2 måneder. På holdet aftales evt. et opfølgende møde efter 3 måneder.

Der er max. 12 deltagere pr. hold. Der kan opstå venteliste.

Alle mødegangene foregår på Bøgebakken 1, 4320 Lejre fra kl. 17:00 - 19.00

Hvad er et rygestopkursus?
Et rygestopkursus består af fem mødegange á cirka to timers varighed. Kurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. På kurset er man sammen med andre deltagere, der ligeledes ønsker at holde op med at ryge, og der er derfor mulighed for at dele erfaringer og støtte hinanden i rygestoppet.

Du skal ikke være stoppet med at ryge, når du møder op til første mødegang. Du vil først lære om abstinenser, sociale og psykologiske dimensioner ved rygning, nikotinprodukter, sundhed og vægt. På kurset aftales det, hvornår I, i fællesskab, skal stoppe med at ryge.

Virker det?
Erfaringerne viser, at 42 % af deltagerne på et rygestopkursus er røgfrie et halvt år efter kurset.
 35 % er fortsat røgfrie ét år efter kurset. Så har du motivationen til at blive X-ryger, er et rygestopkursus et godt sted at starte.