Samtale- og gruppeforløb

Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS)

CAS tilbyder hjælp til pårørende, der er i tæt kontakt med/lever sammen med en, der drikker for meget. Der tilbydes op til fire individuelle rådgivningssamtaler. Derudover tilbyder CAS også gruppeforløb for pårørende. Hvis den drikkende allerede er i alkoholbehandling er det gratis og anonymt for dig at få hjælp, og du behøver ingen henvisning fra kommunen eller lægen.

Center for Alkohol- og Stofbehandling

Lænke-ambulatoriet 

Hos Lænken kan du som pårørende få hjælp i form af råd, vejledning og tre årlige samtaler. Det er gratis og du behøver ingen henvisning fra kommunen eller lægen. 

Hvis den drikkende allerede er blevet tilbudt en familieorienteret alkoholbehandling i Lænken, vil du blive en naturlig del af forløbet. I er dermed ikke længere anonyme, men det er stadig gratis for jer at modtage behandlingen fra Lænken. Familieorienteret alkoholbehandling fokuserer på alkoholforbrugets konsekvenser for alle i familien. I kan få snakket om de problemer og udfordringer, I oplever i hverdagen - sammen og hver for sig. 

Lænke-ambulatoriet