Kender du en der drikker for meget?

Det er ikke kun den drikkende, der lider når afhængigheden tager kontrollen. Man kan kun hjælpe den drikkende ved at få vedkommende til selv at søge hjælp og ved selv at opsøge hjælp. Dine tanker og handlinger kan være styret af den drikkendes sindsstemninger og adfærd. Det er vigtigt, at du også søger hjælp. Pårørende kan også have brug for hjælp til at få det bedre.

Har jeg brug for hjælp? 

Det er svært at se et menneske, man holder af forsvinde længere og længere væk fra en. Man kan glemme sine egne behov. Som pårørende vil man gøre næsten alt, for at få den drikkende til at holde op med at drikke.

Drikker din mor eller far?

Hvis din mor eller far drikker for meget, kan du finde mere hjælp HER.

Hvornår har man et alkoholproblem? 

Du kan læse mere HER

Hvor kan jeg få hjælp? 

Lejre Kommune har samarbejdsaftale med Lænke ambulatoriet og Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) i Roskilde. Der er også mange steder på nettet, hvor du kan finde råd, vejledning og snakke med andre som er i samme situation som dig. Du finder en oversigt HER

 

Nedenfor kan læse mere om hvad kommunen, via vores samarbejdspartnere, kan tilbyde dig som pårørende:

 





Råd og vejledning

Hvis du har behov for råd og vejledning ift. at være pårørende til en der drikker for meget, kan du altid kontakte enten Lænke-ambulatoriet eller Center for Alkohol- og Stofbehandlinger (CAS). En sådan samtale er gratis, uforpligtende og fortrolig. Du er også altid velkommen til at kontakte Lejre Kommune, men du behøver ikke kontakte kommunen eller din egen læge før du kan kontakte kommunens samarbejdspartner Lænke-ambulatoriet eller CAS.

Lænke-ambulatoriet 

Center for Alkohol- og Stofbehandling

Samtale- og gruppeforløb

Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS)

CAS tilbyder hjælp til pårørende, der er i tæt kontakt med/lever sammen med en, der drikker for meget. Der tilbydes op til fire individuelle rådgivningssamtaler. Derudover tilbyder CAS også gruppeforløb for pårørende. Hvis den drikkende allerede er i alkoholbehandling er det gratis og anonymt for dig at få hjælp, og du behøver ingen henvisning fra kommunen eller lægen.

Center for Alkohol- og Stofbehandling

Lænke-ambulatoriet 

Hos Lænken kan du som pårørende få hjælp i form af råd, vejledning og tre årlige samtaler. Det er gratis og du behøver ingen henvisning fra kommunen eller lægen. 

Hvis den drikkende allerede er blevet tilbudt en familieorienteret alkoholbehandling i Lænken, vil du blive en naturlig del af forløbet. I er dermed ikke længere anonyme, men det er stadig gratis for jer at modtage behandlingen fra Lænken. Familieorienteret alkoholbehandling fokuserer på alkoholforbrugets konsekvenser for alle i familien. I kan få snakket om de problemer og udfordringer, I oplever i hverdagen - sammen og hver for sig. 

Lænke-ambulatoriet