Sten- og jorddiger

Sten- og jorddiger er beskyttede efter Museumsloven.

Museumsloven indeholder en generel beskyttelse af sten- og jorddiger og lignende. Der må således ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende uden dispensation fra kommunen. Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde.

Baggrunden for denne beskyttelse er, at en meget stor del (ca. 70 %) af de diger, der eksisterede i slutningen af 1800-tallet, er fjernet i de følgende ca. hundrede år, og denne udvikling ville kunne forventes fortsat bl.a. som følge af sammenlægninger af landbrug til større enheder.

Diger er vigtige elementer i kulturlandskabet, idet de dels viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration, dels fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter, dels bidrager til et afvekslende landskab.

I vejledningen til naturbeskyttelsesloven understreges det, at væsentlige jordbrugs- eller økonomiske interesser ikke i sig selv er tilstrækkelig begrundelse for et indgreb, men at mindre digegennembrud i særlige tilfælde kan tillades for at mindske driftsmæssige gener forbundet med digerne. Er der tale om indgreb, der medfører væsentlige tilstandsændringer, skal der ifølge vejledningen i den konkrete sag ligge væsentlige samfundsmæssige interesser til grund for en tilsidesættelse af de evaringsinteresser, bestemmelsen skal varetage.

Brug arealinformation

Hvis du vil se, hvad der gælder for din ejendom, kan du bruge Arealinformation på Danmarks Miljøportal. Der kan du søge på adresse og sætte "hak" ved emnet "Bygge - og beskyttelseslinjer" ude til venstre.