Krav til olietanke

  • Tanken skal være typegodkendt eller CE-mærket.
  • Overjordiske tanke må genbruges, hvis olietanken er forsynet med oprindelige mærkeskilt.
  • Nedgravede tanke under 6.000 liter må ikke flyttes.
  • Afstanden til vandindvindingsboringer skal være mindst 50 meter til indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og mindst 25 meter fra andre boringer og brønde, hvorfra der indvindes drikkevand.
  • Anlægget skal etableres med enstrenget rørføring.
  • Overjordiske tanke (indendørs/udendørs) skal være forsynet med overfyldningsalarm. Tanken skal opstilles på et jævnt og varigt stabilt underlag. Ståltanke skal på en konstruktion været hævet over underlaget, således at inspektionen af bunden kan finde sted.
  • Indendørs tanke (C1-mærket) skal opstilles indendørs, så den er omfattet af en opvarmet bygnings ydervægge.
  • Kun udendørs tanke (C3-mærket) må opstilles udendørs eller i et uopvarmet rum.
  • Der gælder særlige regler for opstilling af plasttanke. Læs mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.