Spildevand i det åbne land

Ejere af ejendomme i det åbne land, som ikke er koblet på offentlig kloak, har selv ansvaret for at rense husspildevandet inden det udledes, så det ikke belaster vandmiljøet unødigt. Der findes forskelige tekniske løsninger. Se film, faktaark og ansøgningsskemaer nederst på denne side.

I 1997 besluttede Folketinget, at kommunerne skal sikre en forbedring af spildevandsrensningen på de ejendomme, som udleder næsten urenset spildevand til vandområder, hvor kravene til vandkvaliteten ikke er overholdt. 

Lejre Kommune udsender påbud om forbedret rensning, og kravet til renseklasse afhænger af tilstanden i det vandløb spildevandet ledes til. Sammen med påbuddet fremsendes tilbud om kontraktligt medlemskab. Hvis du vil tage imod tilbuddet, skal det ske indenfor 3 måneder efter modtagelse af påbuddet - Læs mere herom i dokument boksen til højre.

Fra modtagelse af påbuddet har du et år til at sørge for, at spildevandet fra din ejendom bliver renset tilstrækkeligt. Nederst på siden finder du film og informationsmateriale om nogle af de typer anlæg, der findes til formålet.

Inden du går i gang, skal du søge om tilladelse hos Lejre Kommune, og arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Når anlægget er færdigt, skal kloakmesteren sende en færdigmelding til kommunen. 

Find film, faktaark og ansøgningsskema her