Sygedagpenge - hvis du er ledig

For at modtage sygedagpenge som ledig, skal du være medlem af en A-kasse. Du skal også have ret til Dagpenge eller have ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Når du bliver syg, har du pligt til at melde dig syg på 'Min side' på Jobnet.dk under menuen 'Selvbetjening'. Det skal du gøre på din første sygedag.
Er du syg mere end 14 dage, bliver du automatisk afmeldt Jobnet og din sag overgår til en rådgiver i Jobcenteret i Sygedagpengeteamet.
Vær opmærksom på, at nogle A-kasser kræver, at du også fortæller dem, at du er blevet syg.

Du bliver kontaktet af en rådgiver fra Sygedagpengeteamet, dagen efter din sag er modtaget.