Kulturpuljen

Kulturpuljen støtter kulturelle aktiviteter af enhver art til glæde for Lejre Kommunes borgere og som en del af visionen om en bo- og oplevelseskommune. Der skal være tale om lokalt forankret arrangementer, der har særlig relevans for Lejre Kommune, og der lægges vægt på, at arrangementet er åbent for alle og ikke kommercielt.
Ansøgninger, der vedrører Udvalgets fokusområder: Børn, Musik & Idræt, har førsteprioritet frem for andre ansøgninger.

Puljen ønsker at støtte udvikling fremfor drift, og derfor er der en begrænsning på, hvor mange gange det samme projekt kan modtage støtte fra puljen.

Ansøgninger om tilskud på max. 5.000 kr. behandles løbende af administrationen i Center for Kultur & Fritid.

Hvad er betingelserne for at kunne ansøge:

  • Arrangementet skal være lokalt forankret og have særlig relevans for Lejre Kommune
  • Tilbuddet skal være åbent for alle
  • Arrangementet skal ikke være kommercielt
  • Der skal vedlægges et budget for arrangementet samt foreningens regnskab inkl. oplysning om egenkapital
  • Der skal være budgetteret med egenfinansiering fx. i form af entré, sponsorater eller foreningens eget bidrag, og budgettet skal balancere. Egenfinansieringen er som udgangspunkt 25 % af arrangementets budget, men vurderes af Udvalget for den enkelte ansøgning
  • Der skal indsendes et regnskab for arrangementet senest 2 måneder efter afholdelsen
  • Arrangementet skal annonceres via Lejre Kommunes Kultunaut-kalender: Oplevlejre.dk

Hvem kan søge: Foreninger, grupper, enkeltpersoner

Hvad støtter Puljen normalt ikke:

  • Projekter, der er dækket af anden lovgivning eller andre puljer
  • Projekter, der allerede er afholdt
  • Anlæg, byggeri, renoveringer
  • Anskaffelser/ indkøb af blivende karakter
  • Lønudgifter til administration

Tilbagevendende projekter:
Der er en begrænsning på, hvor mange år i træk det samme projekt kan modtage støtte fra puljen ud fra en betragtning om, at puljen ønsker at støtte udvikling snarere end drift. Samme projekt kan derfor som udgangspunkt højest forvente at opnå tilskud 3 gange eller i 3 år. Desuden kræves der en stigende medfinansiering for tilbagevendende projekter:

  • For år 1 på 25 %
  • For år 2 på 50 %
  • For år 3 på 75 %

Der skal ansøges hvert år.

Hvem beslutter? Udvalget for Kultur & Fritid. Udvalgets beslutning er endelig.
Udvalget for Kultur & Fritid har mulighed for at dispensere fra alle ovenstående kriterier i forbindelse med behandling af en specifik ansøgning, hvis de vurderer, at det er relevant for Lejre Kommune. Dog behandles ansøgninger på max. 5.000 kr. af administrationen.

Vejledning: Der skal ansøges via nedenstående ansøgningsskema. Alle felter bedes udfyldt.

Ansøgningsfrister: 1. februar og 1. september.
Ansøgningerne vil blive behandlet på Udvalgets møder i hhv. marts og oktober.
Ansøgere med arrangementer tidligt på året, kan evt. søge til den sene frist året før.
Dog er der løbende ansøgningsfrist for ansøgninger på max. 5.000 kr. Disse ansøgninger behandles af administrationen.

Tilskud udbetales via CVR. nr. eller CPR. nr.

Administrationen kan afvise ansøgninger, der ikke opfylder ovennævnte betingelser.

Find ansøgningsskema

Ansøgning sendes til post@lejre.dk att. Center for Kultur & Fritid.

Se mere om regler for udbetaling af støtte.