Tjek din kloak

Derfor er der specielt en ting, du skal sørge for, hvis du vil rottesikre dit hus. Sørg for at kloakken er i orden og vend aldrig ryggen til en åben kloak. Du må for eksempel aldrig forlade en uafdækket åbning til kloakken.

Hvis du vil tjekke din kloak, løfter du blot dit kloakdæksel, så du kan se gennemstrømningen af vandet. Træk ud i toilettet eller luk op for vandhanen, så der kommer vand igennem. Hold så øje med, om der er tilstopninger. Hvis der er jord, grus eller sten kan det være et tegn på at der er noget noget rigtigt galt. Jord og lignende er ofte tegn på rotter, da de skubber jorden bagud, når de graver sig ud gennem kloaksystemet.

Du er selv forpligtet som boligejer til at vedligeholde dit private kloaknet, som er de rør og såkaldte stikledninger, som leder dit spildevand ud fra huset til den kommunale hovedkloakledning.

Vi gør opmærksom på, at der ikke udleveres rottegift til borgere jf. lovgivningen for rottebekæmpelse.