Høns og rotter

Hønsehold - sammen med kaninhold og fodring af vilde fugle, er en af de største syndere, når det drejer sig om at tiltrække rotter i haver. Tilstedeværelsen af andre dyr virker i sig selv tiltrækkende på rotter, muligvis fordi det ofte er lig med mad og gode skjulesteder.

Har du høns i haven, skal du sørge for, at der ikke ligger hønsefoder fremme hele tiden. Strør du foderet over hele hønsegården, er der også stor risiko for, at rotterne vil komme forbi.

Vælg et hjørne i hønsehuset, hvor der fodres, og læg foderet på en bakke, så det er nemt at rydde op.

Der fodres med begrænset mængde mad, således at der spises op inden for kort tid.

Hæng foderbeholderen op i en snor fra loftet. Det gør det sværere for rotter at komme til maden. Om aftenen kan du hæve den lidt yderligere, da hønsene ikke spiser om natten.

Læg foderet på en bakke, så det er nemt at rydde op efter hønsene. Brug f.eks. en skobakke.

At foder opbevares i lukkede rottesikre beholdere

Store mængder hønselort kan muligvis også virke tiltrækkende på rotter. I hårde vintre er det set at rotter spiser hundenes efterladenskaber, og det samme gælder muligvis hønselort.

Udover at fjerne madrester fra hønsene, er det også en god idé at gøre det ekstra svært for rotterne at få adgang til hønsefoder og høns, og i samme åndedrag gør du også indbrud sværere for mus, mår, mink og ræve.

Spær adgangen under hønsehuset. Bruger du et eksisterende legehus eller skur som hønsehus, så grav et volierenet mindst 60 cm ned omkring hønsehuset. Det vil forhindre rotterne i at flytte ind under hønsehuset, hvorfra de gnaver sig op gennem gulvet, så de kan hente mad i hønsenes fodertrug. Volierenettet fæstnes med hæfteklammer på hønsehuset.

Hæv hønsenes hus. Bygger du et nyt hønsehus, så byg det på pæle mindst 40 cm over jorden. Når der er luft under huset, bryder rotterne sig ikke om at være der, da de så er eksponeret for deres naturlige fjender, ræve, hunde og katte. Og så giver det en dejligoverdækket støvbadeplads for hønsene, hvis du ikke har en overdækket hønsegård.

Undgå rod og opstabling af ting ved hønsehuset - det er gode skjulesteder for rotterne. Fx er en brændestabel i nærheden af hønsehuset en dårlig idé.

Hegn hønsegården ind med fintmasket volieretråd med højst 12-14 mm maskestørrelse.

Grav volieretråden ned i 60 cm dybde rundt om hønsegården. Så kan både rotter, mus, ræve, mår og mink ikke komme ind.

Læg fliser rundt om hønsegården som en ekstra hindring for dyr, der forsøger at grave sig ind.

At hønsegården placeres mindst 2,5 m fra skel eller tæt vegetation og at der omkring hønsehus og gård holdes vegeta-tionsfrie bræmmer