Kvalitetsrapporter

Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen lever op til de politiske mål

Baggrund

Siden 2007 har det været et krav, at Kommunalbestyrelsen årligt udarbejder en kvalitetsrapport for folkeskolerne i kommunen.  I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev det besluttet, at der fremover skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Rapporten skal være behandlet politisk senest den 31. marts i lige år.

Indhold

Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter.

Data

Kvalitetsrapporten skal tage udgangspunkt i data, der stilles til rådighed af Undervisningsministeriet i ledelsesinformationssystem for folkeskolen (LIS). Her er der en række obligatoriske tal, som skal fremgå af rapporten.

Se kvalitetsrapporter for Lejre Kommunes folkeskoler i boksen til højre.