Mit barn trives ikke i det sociale fællesskab

Børn giver på forskellige måder udtryk, hvis de ikke trives. De mindre børns mistrivsel opleves oftest ved, at de sparker, slår, bider eller trækker sig fra fællesskabet og/eller leger meget alene.
I skolealderen opstår bekymringen oftest ved, at dit barn fortæller, at det ikke har nogle venner og føler sig ensomt. Skolen bemærker det oftest ved, at barnet går meget rundt alene eller ikke bliver valgt til ved gruppearbejde og i frikvarterene.
Hvis du er bekymret for, om dit barn er udenfor det sociale fællesskab i daginstitutionen eller i skolen, opfordres du til at kontakte det pædagogiske personale, der er en del af dit barns hverdag (stuepædagog/klasselærer eller lederen). Det pædagogiske personale har herefter mulighed for i samråd med dig at indkalde PPR psykologen til et dialogmøde.