Familiebehandlerne

Målgruppe

Målgruppen for indsatsen er familier med børn under 18 år, hvor der vurderes at være et særligt behov for støtte, dvs. hvor der er bekymring for børnenes udvikling på kortere eller længere sigt. Det er en forudsætning, at familien ønsker at skabe en forandring i deres familiemæssige forhold og at det vurderes, at støtten vil kunne bedre familiens trivsel.

Indhold

Arbejdet med familien tilrettelægges udfra handleplanen, udarbejdet af socialrådgiver. Arbejdet tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Udfordringerne omkring familien løses med inddragelse af familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket.

Indsatsen omfatter blandt andet følgende metoder:
- Samtaler
- Familieaktiviteter, evt. med videobearbejdning
- Inddrage ressourcer via netværksmøder
- Rådgivning og guidning
- Gruppeforløb / Workshops

Behandlingen ydes i familiens hjem eller i Familiehuset afhængigt af, hvad der vurderes at være mest formålstjenligt.

Visitering

Barnets socialrådgiver i Børn og Ungerådgivningen visiterer til tilbuddet i Familiehuset.