Spørgsmål til opskrivning af børn til dagtilbud

Spørgsmål
Hvor opskriver jeg mit barn til dagpleje/vuggestue og børnehave?

Svar
Det gør du på den digitale pladsanvisning, som findes her. Du skal skal bruge dit Nem-Id til at logge på med.

Spørgsmål
Kan jeg skrive en bemærkning når jeg opskriver mit barn?

Svar
Ja. Når du opskriver dit barn via den digitale pladsanvisning er der et notat felt du kan udfylde.

Spørgsmål
Hvornår ved jeg om mit barn får en plads?

Svar
På oversigten kan du se i hvilken måned Pladsanvisningen fordeler pladserne i løbet af året. Oversigten finder du her.
 
Spørgsmål
Hvor ser jeg mit barns placering på ventelisten?

Svar
Du kan på den digitale pladsanvisning se dit barns placering på ventelisten. Du skal være opmærksom på, at ventelisten er et øjebliks billede og at søskende har fortrinsret i forhold til samme institution. Ventelisten kan ikke vise dig, om der er søskende på ventelisten.

Spørgsmål
Hvis der ikke er plads i den institution, jeg har ønsket som 1. prioritet, får jeg så automatisk en anden plads i kommunen?

Svar
Ja. Dit barn bliver tildelt en anden plads efter behovsdatoen. Ønsker du fortsat at dit barn skal stå på venteliste til din 1. prioritet skal du opskrive dit barn på den digitale pladsanvisning.

Spørgsmål
Kommer mit barn bagerst på ventelisten hvis jeg ændrer behovsdato?

Svar
Nej. Pladserne bliver fordelt efter fødselsdato og fra hvilken måned pladsen er ledig.

Spørgsmål
Hvordan udmelder jeg mit barn i et dagtilbud?

Svar
Du kan kun udmelde dit barn på den digitale pladsanvisning. Der er mindst en måneds udmeldelse til den 15. og sidste i måneden. Pladsanvisningen kan ikke udmelde børnene over telefonen