Legestuer

Hvordan fungerer min legestue?

De dagplejere der er i samme gruppe mødes en gang om ugen i legestue. Legestuen afholdes de fleste steder som heldagslegestue, dvs. du afleverer dit barn i legestuen om morgenen og henter det der igen.

I legestuen oplever dit barn det sociale samvær i en større gruppe bestående af børn og voksne. Her får dit barn etableret et forhold til de øvrige dagplejer i legestuegruppen og indgår venskaber med de øvrige børn i gruppen. Legestuen er med til at styrke og udbygge samarbejdet i legestuegruppen. Her er der tid og ro til at dit barn får godt kendskab til de andre dagplejere og børn. Det giver også dig som forælder mulighed for at lære dagplejerne at kende i forbindelse med at dit barn bringes og hentes.

Dette er med til at skabe tryghed, når dit barn skal i gæstedagpleje. I legestuerne er der forskellige arrangementer i løbet af året. Der er blandt andet forældrekaffe, bedsteforældredag, fastelavn, sommerafslutning, julearrangement og den årlige dagplejensdag. Nogle steder er der mange forældreaktiviteter - andre lidt færre. Det bliver du nærmere informeret om af din dagplejer.

Det er op til dagplejerne i den enkelte legestuegruppe i fællesskab med deres dagplejepædagog at planlægge og arrangere aktiviteter, ture, forældrearrangementer og lignende. Dagplejerne har også mulighed for at holde møder i middagspausen, hvor de kan planlægge ferie, snakke pædagogik, arbejde med pædagogiske læreplaner.

Når man er flere dagplejere er det også muligt at dele børnene op i store og små, så man kan lave aktiviteter på forskellige niveauer. Legestuegrupperne har rytmik 9 til 10 gange om året. Det er en musikpædagog fra musikskolen der synger og leger med børnene og dagplejerne.

Hvor finder jeg min legestue?

  • Kr. Hyllinge: Stationsvej 12 A, kr. Hyllinge tlf: 29 16 39 68
  • Gershøj: Birken, Hornsherredvej 446 C, Sæby, 4070 Kr Hyllinge. Gershøj tlf: 29 16 39 69
  • Osted: Osted skole, Langetoften 25, Osted tlf: 29 16 39 67
  • Glim/Øm: Glim skole, Hovedvejen 10 D, Glim
  • Gevninge: Gevninge beboerhus, Gevninge Bygade 17,
  • Hvalsø: "Den grønne kile", Søvej 11, Hvalsø. tlf. 21 15 01 31 
  • Såby: Alsvej 1, Kr. Såby tlf: 46 49 18 15
  • Kr. Sonnerup: Skolevang, Kr. Sonnerup tlf: 46 43 88 91