Praktisk information

Her finder du praktisk information for Hyllinge børnehave

Ferier og fridage

I forbindelse med specielle dage omkring helligdage og skoleferier, vil der blive opsat lister på opslagstavlerne ved stuerne, hvor I bedes skrive på, om jeres barn kommer eller ej. Dette for at afhjælpe afviklingen af personalets ferie / afspadsering, uden brug af unødvendige vikartimer. Vi beder om, at ferier og fridage afholdes som aftalt, da det indgår i vores planlægning, også selvom det er en helt almindelig hverdag.

Lukkedage

Grundlovsdag (5. juni), fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, 3 dage op til påske samt dagene mellem jul og nytår.

Sygdom

Der skal gives besked til børnehaven ved barnets første sygedag. I tilfælde af pludseligt opstået sygdom, vil vi kontakte forældrene.

Børnesygdomme vil blive bekendtgjort på indgangsdøren.

Personalet må kun give medicin ved kroniske sygdomme. Det er dog på forældrenes ansvar.

Tøj

Medbring altid skiftetøj, hjemmesko, regntøj og gummistøvler. Vi forventer, at der er navn i alt barnets tøj. Barnets påklædning bør være praktisk, da det til tider kan få en hård medfart. Undgå smykker, lange halstørklæder og snore i jakkerne af sikkerhedshensyn.

Aflevering / afhentning

Husk altid at give besked til personalet, når du afleverer eller henter dit barn. Hvis barnet afhentes af en anden, så husk at skrive det på afkrydsningslisten.

Minus slik til uddeling

Mange synes det er hyggeligt at uddele slik eller kage inden ferien, op til jul o.lign. tidspunkter. Da det kan blive til rigtig mange søde sager i løbet af året, anbefaler vi i stedet uddeling af boller, frugt, rosiner eller lign. (se kostplanen). 

Barnets start i børnehaven

Ved modtagelsen af et nyt barn og forældre er vores pædagogiske mål først og fremmest at opbygge tryghed og tillid. Barnet og forældrene skal føle sig velkomne i børnehaven.
Når et barn har fået plads i børnehaven aftales en dag, hvor barn og forældre kan komme på besøg på den stue, hvor barnet skal gå. For at give barnet en optimal start, er det en god idé, at barnets første uge tilrettelægges som en indkøringsuge.

Forældresamtaler

Børnehaven er et åbent sted, hvor forældrene altid er velkomne til at få en snak med personale, børn og andre forældre, og altid kan bede om en samtale med personalet eller lederen om deres barn. Vi tilbyder en samtale, senest når barnet har gået i børnehaven i ca. 6 måneder, samt en førskolesamtale i efteråret før skolestart.

Sprogvurdering

Vi laver en sprogvurdering på alle børn inden de fylder 3 år og 4 mdr. og igen inden skolestart.

Mobilpolitik

Hyllige Børnehave er mobilfri zone. Vi mener, børnene har fortjent deres forældrenes fulde opmærksomhed, når de bliver hentet og afleveret. Desuden er det forstyrrende for omgivelserne, når der bliver snakket i telefon hele vejen gennem børnehaven. Det er ok, at lave legeaftaler pr. mobil.

Links til undersider