Vuggestuen

Vuggestuen er normeret til 12 børn og er en integreret del af Børnehuset Fjordly

Når du starter hos os

I er altid velkommen til at besøge vores børnehus, hvis I vil se nærmere på rammerne og møde personale, leder og børn.
Når dit barn starter, får det to garderober. En garderobe til det rene tøj som skal bruges til og fra børnehaven, samt i børnehaven. Den anden garderobe er til det beskidte og våde tøj, som man bruger udenfor på tur eller på legepladsen. Denne garderobe er placeret i et rum med tørrefunktion, så tøjet kan tørre til næste dag.
Barnet får også en kasse til ekstra skiftetøj.
Alle børn i Fjordly har en mappe, hvor der f.eks. er billeder af familien og minder og billeder fra tiden i børnehaven. Efter hvert tema sættes tegninger, sange eller andet ind, så børnene kan huske temaet og bruge det som udgangspunkt for at tale med hinanden, de voksne og forældrene.

Kontaktperson

Når jeres barn starter i Fjordly får barnet og dets forældre deres egen kontaktperson de første par måneder. Efter ca. 4 måneder får forældrene også en samtale om, hvordan det har været at starte og om hvordan barnet trives. I øvrigt er i selvfølgelig altid velkommen til at snakke med alle i personalegruppen. Det kan også være en af de voksne i Vuggestuen, der er særlig opmærksom på barnet og melder tilbage til jer om, hvordan det går. I øvrigt er alle voksne og børn med til at byde et nyt barn velkommen og give det en god start.

Medbring

Hvis barnet bruger ble, skal I selv have bleer med. I skal have sutter med navn. Der skal altid være skifttøj i den rigtige størrelse og passende til årstiden.

Der skal være tøj og fodtøj i garderoben, som passer til årstiden, så vi kan gå ud og lege eller tage på tur.

Aflevering og afhenting af jeres barn

Når I afleverer og henter jeres barn, er det jer forældre som sætter kryds i vores indkrydsningsbog. I sætter kryds når i afleverer barnet og i skriver et cirka tidspunkt for afhentning, så kan vi bedst muligt tilrettelægge jeres barns dag i institutionen. 

Når I henter barnet sætter i kryds igen, så vi ved at barnet er gået hjem. Det er også i denne bog i kan læse hvornår jeres barn har sovet og hvor længe. Der kan også være andre beskeder til jer eller fra jer.

Det er meget vigtigt at i husker at sige goddag og farvel til en voksen. Dette sikrer, at vi har helt styr på, hvem der er kommet og gået og det er gennem jer at børnene lærer hvordan man kommer ind i og starter en god dag.

Hvis i er utrygge eller usikre på at aflevere jeres barn, må i meget gerne sige det. Børnene mærker det hurtigt og det er derfor vigtigt at få snakket om. Hvis i bliver nød til at gå fra et grædende barn, vredt eller ked af det barn, må i meget gerne ringe efter 15 min og spørge hvordan det går. Det går som regel hurtigt over, når først i er ude af døren og barnet er blevet trøstet af den voksne.

Når i ved, at det er andre end jer selv, der henter jeres barn, vil vi ligeledes gerne vide det, idet vi ikke udleverer jeres barn til andre, uden at i har givet os besked om det.

Dagsrytmen i Vuggestuen

Kl. 6.15 - 8.00 Børnehuset Fjordly åbner. Vuggestue og børnehave åbner sammen i fællesrummet. Vi møder ind og spiser morgenmad. Vi er sammen med børn og voksne fra børnehaven.

Kl. 8.00 - 9.00 Vi går i vuggestuen. Vi leger i vuggestuen. Flere møder ind og de mindste skal ud og sove første lur

Kl. 9.00 - 9.30 Vi spiser formiddagsmad, der fx kan bestå af hjemmelavede Boller og frugt/grønt. Vi synger sange med fagter, når børnene har fået lidt at spise.

Kl. 9.30 - 10.00 Alle børn bliver skiftet, hvis de har behov for det. De mindste står op og skal have lidt at spise.

Kl. 10.00 - 11.00 Vi har forskellige pædagogiske aktiviteter - fx lege, være ude, være i motorikrum, tegne

Kl. 11.00 - 11.30 Vi spiser hjemmelavet økologisk mad, som er tilberedt i vores eget køkken. Det er varm mad 2 gange om ugen og rugbrød med hjemmelavet pålæg 3 gange om ugen.

Kl. 11.30 - 12.00 Børnene bliver skiftet og lagt til at sove i krybberummet eller på madras indendørs - afhængig af alder. Det er meget forskelligt hvor længe børnene sover. De tages op i takt med at de vågner og bliver skiftet. Dem der sover kort leger på stuen.

Kl. 12.00 - 14.00 Nogle børn er oppe, nogle vågner hurtigt efter en lille lur. De voksne holder pause på skift

Kl. 14.00 - 16.45 Vi spiser eftermiddagsmad efterhånden som børnene står op fra middagslur. Det er hjemmebagt brød og frugt/grønt. Børnene bliver skiftet og leger. Børnene bliver hentet efter hånden. Kl. 15.30 er der en voksne i vuggestuen og en i børnehaven som arbejder sammen indtil lukketid kl. 16.45.