Tøj og garderobe

Alle børn er ude i løbet af dagen - hver dag.

Du kan hjælpe dit barn ved sammen med ham/hende at hænge dagens forventede overtøj klar. Så er det nemmere at påtage sig opgaven. Mange børn kan ikke finde eller nå deres tøj, når det ligger pakket i den store taske helt oppe øverst på deres garderobeplads. Eksempelvis: gør det til en vane at stoppe hue og vanter ned i ærmet af flyverdragten og evt. ekstra blusen i det andet ærme. Eller 'fastgør ' dit barns støvler i flyverdragten, så det er lettere lige at hoppe i. Så er det lige ved hånden når tøjet skal på.

Sørg for at dit barn altid har tøj med efter årstiderne og ha' altid regntøj, gummistøvler, hjemmesko samt rigeligt med skiftetøj liggende i dit barns garderobe.  Det er vigtigt at der er skrevet navn i alt dit barns tøj.

Det er ikke usædvanligt at de mindste børn der starter i børnehaven stadig går med ble. Som personale vil vi gøre vores til at hjælpe barnet med at "pottetræne". Vi beder derfor forældre om at barnet til dagligt er iført underbukser og - trøje, således at toiletbesøg er muligt. Vi forventer, at I også derhjemme arbejder med at "pottetræne".

Vi forsøger i ugens løb, at holde orden i garderoberne, men forventer hjælp fra Jer forældre. Du bedes derfor dagligt rydde op i dit barns ting og sørge for, at der er orden i dit barns tøj - og at der er navn på alt. Det hjælper utroligt meget i en travl hverdag, når vi hurtigt kan se, hvis der hvis.

Vi kan og har almindeligvis IKKE tid til at lede efter dit barns tøj og sko. For at øge overblikket og lette rengøringen i børnehaven, skal tøj og sko i garderoberne fjernes hver fredag. Børnehavens gulv skal dagligt være ryddet for fodtøj inden I går hjem.