Fødselsdag

Dit barns fødselsdag vil blive fejret i børnehaven. Vi synger fødselsdagssang og barnet har mulighed for at medbringe noget spiseligt til deres fødselsdag til deres børnegruppe i børnehaven.

Aftal hvilken dag fødselsdagen skal holdes med personalet og informer, om I ønsker at bruge køkkenet til at tilberede eller anrette det, I medbringer. Det er muligt for forældre at deltage i barnets fødselsdag i børnehaven og køkkenet/bålplads kan efter aftale benyttes, hvis I ønsker dette. Det er dog helt op til den enkelte familie, om I ønsker at deltage og ikke en forventning fra børnehavens side.

Vi foreslår følgende som et sundt alternativ til kager, slik og is: pandekager, vand- eller honningmelon, frugtspyd, pølsehorn, boller, suppe, risengrød, klatkager, frugtgrød eller pizzasnegle.