Pædagogik og læreplaner

Det er et lovkrav, at alle institutioner skal have udarbejdet en pædagogisk læreplan. Dette er et redskab, som skal bruges til at højne og synliggøre det pædagogiske arbejde i institutionen.

Af den pædagogiske læreplan skal det bl.a. fremgå, hvordan man i dagtilbuddet vil arbejde med mål for hvilke erfaringer og kompetencer, som læringsprocesserne skal lede frem imod. Det skal afklares hvilke erfaringer og hvilke kompetencer børnene skal have mulighed for at tilegne sig i dagtilbuddet. Det skal endvidere fremgå, hvordan der følges op eller evalueres på målene for læringsprocesserne.

I læreplanerne er der følgende seks læreplanstemaer:

  • sprog
  • sociale kompetencer
  • barnets alsidige udvikling/personlige udvikling
  • kulturelle udtryksformer og værdier
  • natur og naturfænomener
  • krop og bevægelse.

Derudover skal der i læreplanerne beskrives, hvordan vi vil sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk læringsmiljø for børnene.

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet i 2016 og skal fornyes efter to år.

I kan læse Børnehuset Tusindfryds pædagogiske læreplan her