Vuggestuen

Om vuggestuen

Vuggestuen har plads til 8 børn i alderen 0-3 år og der er 2 faste personale, 1 pædagog og en medhjælper, samt en pædagog fra børnehaven 6 timer om ugen, dette så børnene har et velkendt ansigt når de flytter fra vuggestuen til børnehaven.

Vuggestuen har sin egen naturlegeplads, som er hegnet ind og er overskuelig og rummer mange funktioner, så de mindste, trygt kan gå på opdagelse.

I vuggestuen vægter vi tryghed/nærvær, genkendelighed og ude liv højt. Vores hverdag rummer også mange forskellige aktiviteter og vi bruger legeplads, skoven, køkkenet og har kreative aktiviteter i løbet af ugen. Vi leger, griner og krammer mange gange i løbet af dagen, synger og laver sanglege.

Vi elsker og gå på opdagelse i skoven og har fast skovdag. Vi går enten på stierne eller i det ujævne terræn, hvor motorikken bliver udfordret. Her har vi vores frugt eller hjemmebagte boller med og kommer tilbage, lige inden frokost.

Vuggestuen åbner kl.6.30 og det er fælles morgenmad i børnehaven frem til kl.8.00. Vi tilstræber sund og økologisk kost og serverer havregrød, brød/boller o.l. Mælk, frugt og de fleste fødevarer er økologiske og vi bager og laver syltetøj af egne frugter fra haven. Der er en personale fra børnehaven og en fra vuggestuen om morgenen.

Kl.8.00-8.15 går børnene til vuggestuen og alle børn bedes afleveret inden 9.00 hvor der så er formiddags samling med frugt og vand og nogle af de yngste skal måske have en formiddagslur.

Vores uge aktiviteter om formiddagen kan være:
*Krop-bevægelse og musik
* Legeplads og køkken
*Skoven-naturpatruljen går på opdagelse
*Kreative aktiviteter
*Legeplads

Vuggestuen får økologisk mad leveret 2 gange om ugen, suppe og varm mad. Så laver vi selv grød en dag og 2 dage er der rugbrød. Om eftermiddagen får vi rugbrød/boller med grønt/frugt.

Man skal selv medbringe bleer, sutter og skiftetøj, men det hører i nærmere om ved opstart hvor i også får en velkomstpjece eller læser den på hjemmesiden.

Vuggestuen deltager også i fælles arrangementer som sommer- og julefest og forældrekaffe.