Når du starter hos os

I er altid velkomne til at besøge børnehaven, hvis I gerne vil se nærmere på rammerne og møde personale, leder og børn. Når dit barn starter, får det sin egen garderobe med et symbol. Det får også en kasse til ekstra tøj, sit eget håndklæde på badeværelset og en kasse til tegninger osv.

Alle børn i Avnstrup Børnegård har en mappe, hvor der f.eks. er billeder af familien og minder og billeder fra tiden i børnehaven. Efter hvert tema sættes tegninger, sange eller andet ind, så børnene kan huske temaet og bruge det som udgangspunkt for at tale med hinanden, de voksne og forældrene.  

Kontaktperson

Når jeres barn starter i børnegården, får barnet og dets forældre deres egen kontaktperson de første 3 måneder. Efter de 3 måneder får forældrene også en samtale om, hvordan det har været at starte, og om, hvordan barnet trives. I øvrigt er I selvfølgelig altid velkomne til at snakke med alle i personalegruppen.

Det kan også være en af de voksne i børnehaven, der er særligt opmærksom på barnet og melder tilbage til jer om, hvordan det går. I øvrigt er alle voksne og børn med til at byde et nyt barn velkommen og give det en god start.  

Medbring

Barnet skal medbringe en madkasse med navn på - børnehaven giver økologisk mælk til frokost. I skal altid have et sæt ekstra tøj i børnehaven. Sutsko, regntøj/udetøj og gode sko/støvler med navn i er også nødvendigt. Hvis barnet bruger ble, skal I selv have bleer med.