Politik om legetøj

Vi har besluttet at vi går bort fra at have en fast legetøjsdag, og det derfor bliver frit hvad børnene medbringer på daglig basis. Vi ønsker at børnene får et mere roligt og afslappet forhold til at tage legetøj med i børnehaven. Det kunne være at tage legetøj med, som barnet er meget stolt af, det kan være en bamse, der giver tryghed, det kan være legetøj, som giver barnet gode ideer til lege.

Grunden til at vi vælger at give det frit med at medtage legetøj i hverdagene, er at vi oplever nogle konflikter i hverdagene, hvor børn har medbragt legetøj udover den aftalte legetøjsdag om fredagen. Så for at undgå disse konflikter, kan det måske både give mere ro og et mere afslappet forhold til at have noget af sit eget legetøj med hjemmefra.

Det vil være en stor hjælp hvis I som forældre, støtter om nedenstående punkter

  • begrænse mængden til en mængde, som barnet selv kan overskue at have ansvar for.
  • Der er nogle børn der har div. kort med af forskellige slags, og nogle vil gerne bytte eller give væk, men efterfølgende kan de have meget svært ved at forstå konsekvensen af dette. Derfor vælger vi at der IKKE byttes eller gives noget legetøj væk i børnehaven.
  • vælge legetøj, der ikke støjer voldsomt - og hvis det kan, at batterier bliver taget ud
  • som det har været hidtil, så er det forældrenes og børnenes eget ansvar hvad der sker med legetøjet, som barnet har med, og om det evt. bliver taget med udenfor.
  • gøre det klart at våben som udgangspunkt er udendørslegetøj - og at vi helst ikke ser slagvåben (sværd, sabler, lyssværd etc.)
  • skrive navn på legetøjet, så det ikke forbyttes
  • ipads/mobiltelefoner/diverse tablets er ikke ting som medbringes i børnehaven

Nogle stuer praktiserer at bruge fredagen til at holde samling over temaet "mit legetøj" - for nogle børn er det meget værdifuldt at kunne fortælle om sit legetøj, og denne praksis vil vi gerne have mulighed for at fortsætte.

For børnene kan denne beslutning give følgende:

  • tryghed
  • vise stolthed og ejerskab
  • vise frem og fortælle
  • værne om eget og andres legetøj - øve at holde orden
  • dele legetøj i fælles lege

Denne beslutning har været drøftet i forældrerådet, og de bakker fuldt ud op om denne beslutning. Vi glæder os til, dette nye tiltag i Osted Børnehave, med jer som forældre som vores samarbejdspartnere.