Mad og pædagogik

De sociale rammer for måltidet påvirker børnenes dannelse. Det, at børnene spiser sammen i grupper, er med til at styrke barnets sociale kompetencer, og at give dem en følelse af at være inkluderet i fællesskabet.

Inklusion og maddannelse: Det gode måltid og de fælles maddage giver børnene mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende fællesskab både under måltidet eller ved bålet, når de er med til at tilberede maden, og når de sørger for det praktiske omkring måltidet.

Ved måltidet er der ro og tid til, at tale om små og store ting og eventuelt dele oplevelser hjemmefra.
Børnene er med til at dække bord på skift, og er med til at rydde op bagefter. Dette er opgaver, der giver det enkelte barn en følelse af at være noget særligt, og giver dem muligheden for at kunne tage ejerskab og ansvar for de daglige gøremål. Børnene får derved anerkendelse, og kan vokse med opgaven.

Den voksnes rolle under måltidet, er den der samler børnene, skaber den rette stemning, ro og tryghed. Den voksne er også en rollemodel, som kan påvirke barnet, og motivere dem til at smage og spise nye ting. Derfor er det også vigtigt, hvordan vi som voksne forholder os til maden, taler om den, og at vi selv viser børnene gode spisevaner. Alt dette er bl.a. med til at udvikle børnenes maddannelse. På kort sigt er det vores mål at børnene udvikler nysgerrighed, madmod og madglæde, drager handleerfaringer ved at få "skeen i egen hånd", og opnår øget viden og indsigt eks. om råvarernes oprindelse. På længere sigt handler maddannelse om at blive i stand til at tage ansvar for sig selv og andre - også når det handler om mad og måltider, og om at kunne træffe de sunde valg, på et reflekterende grundlag.

I vores daglige arbejde omkring måltidet, kommer vi rundt om alle elementer i de pædagogiske læreplanstemaer.

Eksempler på måltidspædagogikken i de 6 læreplanstemaer.

  • Barnets alsidige udvikling: Medindflydelse, fx retter på menuen, hvordan bordet skal pyntes.
  • Sociale kompetencer: Spisesituationen er oplagt til at lære om bordskik, hensyn til hinandens følelser og behov, sørge for andre såvel som sig selv.
  • Sprog: Sprogstimulering ved at lære navne på retter og råvarer, udvikle sproget omkring smag og konsistens. Tale om hvad der er sund og usund mad.
  • Krop og bevægelse: Mærke, dufte og føle maden, opleve forskellen på rå og tilberedte råvarer, smage og fornemme forskelle i konsistens, Selvhjulpenhed før, under og efter måltidet er med til at stimulere den motoriske udvikling.
  • Natur og naturfænomener: Mad på bål, krydderurter på legepladsen, urter i skoven og ved stranden, høste vilde frugter, nødder og bær efter sæson, slagte høns og rense og tilberede hele fisk, samt andre processer fra jord til bord.
  • Kulturelle udtryksformer og værdier: Forskellige landes ritualer og traditioner i forbindelse med måltidet, retter fra hele verden. 

Hvis børnene ikke vil smage og de ikke kan lide maden

Vi har den holdning, at barnet skal opfordres til at smage på maden. Hvad enten det er egen madpakke eller tilberedt mad på maddage. Ingen børn går sultne hjem, da der kl. 14.00 serveres brød og grønt.