Børnesyn og voksenrollen

Det er vores holdning, at vi i arbejdet og samværet med børnene, er bevidste om vores rolle i voksen-barn relationen, og at vi er bevidste om vores barnesyn.

Det er vores holdning, at et hvert barn er født som et unikt individ, med grundlæggende nysgerrighed og motivation for at lære omverdenen at kende.

Det bliver derfor vores rolle sammen med forældrene, at skabe en institution som til stadighed skaber tid og rum for, at barnets nysgerrighed og motivation for at lære stimuleres og udvikles.

Det er vores holdning, at det grundlæggende er vigtigt, at vi er bevidste om vores rolle i voksen-barn relationen. Vi ønsker at være bevidste om den magt vi som voksne besidder i relationen til barnet, og det er for os og barnet af afgørende betydning hvorledes vi forvalter den magt. Vi har klare hensigter med de ting vi siger, laver og gør med børnene. Vi er bevidste om, i hvilken retning vi vil føre barnet.

Social udvikling

Mål:

Vi ønsker, at børnene skal have mulighed for at deltage aktivt i et fællesskab, hvor de lærer at samarbejde med andre og oplever at de hører til i fællesskabet i idrætsbørnehaven. Vi ønsker, at børnene skaber relationer og venskaber, bl.a. igennem idræt, leg og bevægelse. Vi ønsker, at børnene får viden om sociale spilleregler, bl.a. gennem pædagogisk idræt og bevægelse, eller igennem de konflikter der uundgåeligt opstår, hvor vi støtter børnene i at se konflikten nuanceret. Vi ønsker gennem pædagogisk idræt at give børnene viden om normer, regler og sociale spilleregler. Vi ønsker at give børnene viden om empati, tolerance og hjælpsomhed.

Praksis:

Vi arbejder med forskellige gruppetilhørsforhold (Vandlopper - Krudtugler og Mariehøns(vuggestuen)), men også med mulighed for leg på tværs af alder og køn. Leg er vigtig for børnene, da det er deres måde at tilegne sig verden på. De spejler sig i hinanden og bruger legen til at opbygge deres identitet. Vi giver plads og tid til, at børnene kan mødes og eksperimentere med samvær, roller og relationer og derfra lærer hinanden at kende, via de aktiviteter de selv sætter i gang, eller vi som voksne sætter i gang. Vi giver plads og støtter op omkring børnenes egne lege. At børnene har mulighed for at mødes på tværs af alder og køn har mange fordele. Eksempelvis kan et 3-årigt barn tilegne sig en masse viden ved at observere hvordan en 5-årig griber en specifik situation an. Omvendt kan en 5-årig udvikle sine sociale kompetencer, ved at hjælpe/guide/støtte en 3-årig til at gribe en specifik situation an.

Et eksempel på hvorledes der skabes rum for at barnet udvikler sig socialt kunne være:
4 børn vil lave deres egen redskabsbane/jorden-er-giftig bane. Dette støtter vi op om. Dette er en god samarbejdsøvelse, samt en god øvelse for barnet i at bruge sin kreativitet. Ofte finder børnene andre måder at bygge en bane op på end vi voksne. Ofte finder de andre måder at bruge det enkelte gymnastikredskab på.
Derudover øver de sig i, at give plads til hinanden. Hvem skal bestemme hvilket redskab skal stå hvor og hvorledes skal redskabet bruges? Når banen "åbnes" for andre børn, øver børnene sig i, at formidle videre til de andre børn. Hvorledes banen skal bruges!

Igennem pædagogisk idræt og bevægelse lærer vi børnene sociale spilleregler, f.eks. ved at stå på række, vente til det bliver deres tur samt at tabe og vinde. Børnene er sammen om noget og mærker sig selv i sammenspillet, tager hensyn, bakker op og samarbejder. Vi vil tage udgangspunkt i børnenes forståelsesniveau, udvikling og alder.

Vi arbejder med "storgruppe", som udover de opgaver børnene skal forsøge at løse, også er et pædagogisk redskab for social læring i forhold til gængse regler i en skoleklasse (at blive skoleparat).

Både i storgruppen og ved samlinger i grupperne, lærer børnene at række fingeren op når de vil ytre sig. Børnene lærer herved, at vente på hinanden og give plads til hinanden.

Vi inddrager børnene i børnehavens hverdag, primært ud fra deres interesser og behov, men også ved praktiske gøremål, bl.a. borddækning, oprydning. Denne inddragelse skaber mulighed for, at børnene oplever at de er en del af børnehavens fælleskab, og vi mener at dette støtter dem i at tage ansvar.

Når mange mennesker er samlet under samme tag, opstår der ind imellem konflikter. I børnehavealderen er dette ekstra udtalt, da børnene ikke har veludviklede sociale kompetencer og at deres viden om sociale spilleregler stadig er ved sin begyndelse.

Vi ønsker, at børnene får viden om hvordan man løser konflikter. Nogle konflikter løser børnene selv, andre løses ved observerende voksne, der giver læring og redskaber til børnene. Dette for at give børnene viden om, at de selv er en del af konflikten og at de selv bidrager aktivt til at finde en løsning. Vi arbejder med sociale færdigheder/kompetencer, ved at hjælpe barnet med forståelsen af andre børns følelser, og at børnene får en forståelse for hvad det betyder at trøste og hjælpe hinanden.

Vi voksne sætter rammerne/de sociale spilleregler for hvorledes vi skal omgås hinanden, og hvorledes en konflikt skal løses.

  • man skal passe på hinanden.
  • man skal hjælpe hinanden.
  • man må ikke slå/sparke/bide eller på anden måde afstraffe hinanden fysisk.
  • man skal altid forsøge at få afsluttet en konflikt på en god måde!

Det er vigtigt for os, at vi har forståelsen for, at der er stor forskel på piger og drenge. Drengenes indlevelsesevne (empati) er ikke så udviklet i børnehavealderen som pigernes indlevelsesevne, og dette har relevans for hvorledes vi guider børnene i konflikten.
De fleste drenge er mere fysiske i deres måder at håndtere konflikter på, end pigerne er. Denne forståelse og indsigt har stor betydning for, hvorledes vi som voksne støtter børnene med at løse en konflikt.