Myretuens pædagogiske læreplan

Årshjul

I idrætsinstitutionen arbejder vi ud fra årshjul. På skift af året, vil vi arbejde med læreplanstemaerne. Dette for at skabe overblik, og sikre at vi kommer omkring alle temaerne.

Børnesyn og voksenrollen

Det er vores holdning, at vi i arbejdet og samværet med børnene, er bevidste om vores rolle i voksen-barn relationen, og at vi er bevidste om vores barnesyn.

Det er vores holdning, at et hvert barn er født som et unikt individ, med grundlæggende nysgerrighed og motivation for at lære omverdenen at kende.

Det bliver derfor vores rolle sammen med forældrene, at skabe en institution som til stadighed skaber tid og rum for, at barnets nysgerrighed og motivation for at lære stimuleres og udvikles.

Det er vores holdning, at det grundlæggende er vigtigt, at vi er bevidste om vores rolle i voksen-barn relationen. Vi ønsker at være bevidste om den magt vi som voksne besidder i relationen til barnet, og det er for os og barnet af afgørende betydning hvorledes vi forvalter den magt. Vi har klare hensigter med de ting vi siger, laver og gør med børnene. Vi er bevidste om, i hvilken retning vi vil føre barnet.

Social udvikling

Mål:

Vi ønsker, at børnene skal have mulighed for at deltage aktivt i et fællesskab, hvor de lærer at samarbejde med andre og oplever at de hører til i fællesskabet i idrætsbørnehaven. Vi ønsker, at børnene skaber relationer og venskaber, bl.a. igennem idræt, leg og bevægelse. Vi ønsker, at børnene får viden om sociale spilleregler, bl.a. gennem pædagogisk idræt og bevægelse, eller igennem de konflikter der uundgåeligt opstår, hvor vi støtter børnene i at se konflikten nuanceret. Vi ønsker gennem pædagogisk idræt at give børnene viden om normer, regler og sociale spilleregler. Vi ønsker at give børnene viden om empati, tolerance og hjælpsomhed.

Praksis:

Vi arbejder med forskellige gruppetilhørsforhold (Vandlopper - Krudtugler og Mariehøns(vuggestuen)), men også med mulighed for leg på tværs af alder og køn. Leg er vigtig for børnene, da det er deres måde at tilegne sig verden på. De spejler sig i hinanden og bruger legen til at opbygge deres identitet. Vi giver plads og tid til, at børnene kan mødes og eksperimentere med samvær, roller og relationer og derfra lærer hinanden at kende, via de aktiviteter de selv sætter i gang, eller vi som voksne sætter i gang. Vi giver plads og støtter op omkring børnenes egne lege. At børnene har mulighed for at mødes på tværs af alder og køn har mange fordele. Eksempelvis kan et 3-årigt barn tilegne sig en masse viden ved at observere hvordan en 5-årig griber en specifik situation an. Omvendt kan en 5-årig udvikle sine sociale kompetencer, ved at hjælpe/guide/støtte en 3-årig til at gribe en specifik situation an.

Et eksempel på hvorledes der skabes rum for at barnet udvikler sig socialt kunne være:
4 børn vil lave deres egen redskabsbane/jorden-er-giftig bane. Dette støtter vi op om. Dette er en god samarbejdsøvelse, samt en god øvelse for barnet i at bruge sin kreativitet. Ofte finder børnene andre måder at bygge en bane op på end vi voksne. Ofte finder de andre måder at bruge det enkelte gymnastikredskab på.
Derudover øver de sig i, at give plads til hinanden. Hvem skal bestemme hvilket redskab skal stå hvor og hvorledes skal redskabet bruges? Når banen "åbnes" for andre børn, øver børnene sig i, at formidle videre til de andre børn. Hvorledes banen skal bruges!

Igennem pædagogisk idræt og bevægelse lærer vi børnene sociale spilleregler, f.eks. ved at stå på række, vente til det bliver deres tur samt at tabe og vinde. Børnene er sammen om noget og mærker sig selv i sammenspillet, tager hensyn, bakker op og samarbejder. Vi vil tage udgangspunkt i børnenes forståelsesniveau, udvikling og alder.

Vi arbejder med "storgruppe", som udover de opgaver børnene skal forsøge at løse, også er et pædagogisk redskab for social læring i forhold til gængse regler i en skoleklasse (at blive skoleparat).

Både i storgruppen og ved samlinger i grupperne, lærer børnene at række fingeren op når de vil ytre sig. Børnene lærer herved, at vente på hinanden og give plads til hinanden.

Vi inddrager børnene i børnehavens hverdag, primært ud fra deres interesser og behov, men også ved praktiske gøremål, bl.a. borddækning, oprydning. Denne inddragelse skaber mulighed for, at børnene oplever at de er en del af børnehavens fælleskab, og vi mener at dette støtter dem i at tage ansvar.

Når mange mennesker er samlet under samme tag, opstår der ind imellem konflikter. I børnehavealderen er dette ekstra udtalt, da børnene ikke har veludviklede sociale kompetencer og at deres viden om sociale spilleregler stadig er ved sin begyndelse.

Vi ønsker, at børnene får viden om hvordan man løser konflikter. Nogle konflikter løser børnene selv, andre løses ved observerende voksne, der giver læring og redskaber til børnene. Dette for at give børnene viden om, at de selv er en del af konflikten og at de selv bidrager aktivt til at finde en løsning. Vi arbejder med sociale færdigheder/kompetencer, ved at hjælpe barnet med forståelsen af andre børns følelser, og at børnene får en forståelse for hvad det betyder at trøste og hjælpe hinanden.

Vi voksne sætter rammerne/de sociale spilleregler for hvorledes vi skal omgås hinanden, og hvorledes en konflikt skal løses.

  • man skal passe på hinanden.
  • man skal hjælpe hinanden.
  • man må ikke slå/sparke/bide eller på anden måde afstraffe hinanden fysisk.
  • man skal altid forsøge at få afsluttet en konflikt på en god måde!

Det er vigtigt for os, at vi har forståelsen for, at der er stor forskel på piger og drenge. Drengenes indlevelsesevne (empati) er ikke så udviklet i børnehavealderen som pigernes indlevelsesevne, og dette har relevans for hvorledes vi guider børnene i konflikten.
De fleste drenge er mere fysiske i deres måder at håndtere konflikter på, end pigerne er. Denne forståelse og indsigt har stor betydning for, hvorledes vi som voksne støtter børnene med at løse en konflikt.

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål:

Vi ønsker, at give det enkelte barn mulighed for at udvikle sig til et selvstændigt individ. Vi vil sætte det enkelte barn i centrum og støtte barnet, der hvor det er. Der skal være mulighed for, at barnet kan afprøve sig selv i mange sammenhænge. Der skal være plads til personlig udfoldelse med hensyntagen til husets dagsrytme. Vi vil arbejde ud fra 4 hovedområder ved hvert barn; fysisk, psykisk, socialt og kognitiv. Vi vil give børnene en følelse af, at krop og psyke hænger sammen. Vi vil støtte barnets evne til at tage initiativer, så barnet tør udfordre sig selv psykisk og fysisk. Vi vil i samarbejde og dialog med forældrene skabe ligevægt mellem mål og de muligheder barnet har for personlig udvikling i idrætsbørnehaven.

Praksis:

Børn og voksne skal behandle hinanden på en empatisk måde ved bl.a. at have respekt for hinandens forskelligheder. Vi samarbejder med børnene om, at det enkelte barn anerkendes for den han/hun er. Vi prioriterer at have tid til at lytte og gå i børnehøjde. Vi arbejder ud fra hvad børnene er gode til og tager udgangspunkt i dette. Det giver børnene succesoplevelser, der har stor betydning for udvikling af deres selvværd.

Vi inddrager børnene i børnehavens hverdag, primært ud fra deres interesser og behov, men også ved praktiske gøremål, bl.a. borddækning og oprydning. Vores alsidige dagligdag og aktiviteter skal flytte grænser hos børnene, skabe forundring, lyst til nye udfordringer og give børnene mulighed for at afprøve sig selv.

Vi vil forsøge at skabe en institution, som udvikler barnets naturlige nysgerrighed, ved at præsentere barnet for mangeartede oplevelser. Bl.a. ved idrætspædagogiske aktiviteter, hvor leg og bevægelse er i højsædet.

I dialogen med forældrene forsøger vi at skabe ligevægt mellem forældrenes krav og forventninger til barnet, på baggrund af barnets udviklingstrin.

Det enkelte barn skal have mulighed for at udfolde sig selvstændigt og selv forsøge at tage initiativ. Børnene skal lære af sociale og kulturelle erfaringer samt kunne deltage i sociale fællesskaber. At respektere andre børn/voksnes grænser og at kunne give omsorg. Det enkelte barn skal indgå i et fællesskab og lære at udtrykke sine behov og følelser over for andre børn og voksne.

Som personale i Myretuen skal vi være nærværende over for det enkelte barn, vi skal møde barnet med anerkendelse. Vi skal hjælpe og støtte barnet i dets udforskning af dagligdagen, dette kunne f.eks. være i at klatre, tage tøj af/på, tælle kopper/tallerkner. Det skal være trygt at være her og det enkelte barn skal trives i dagligdagen.
Her er det vigtigt for personalet med den gode dialog med forældrene, det skal være trygt for forældrene at aflevere deres børn i Myretuen!

Natur og naturfænomener

Mål:

Det enkelte barn skal have mulighed for at lære at udvise respekt og forståelse for deres omgivelser. Naturen er et oplagt sted at lege med sanser og med miljøet omkring dem. Børn skal have mulighed for at opleve de 4 forskellige årstider, og mærke forskellen på når det er koldt eller varmt. Børn skal lære at vise respekt for de ting som er i naturen og ikke hakke en regnorm midt over, eller skrabe bakken af et træ.

Praksis:

Børnene skal ud og lege hver dag, man kan sagtens lege en god leg i regnvejr! At vi som personale er vejvisere og lærer børn f.eks. at bygge vandkanaler, at man sagtens kan vaske fingrene i en vandpyt, således at vi ikke hælder mudder i håndvasken. At vi læser bøger som handler om naturen. At vi hjælper børnene med at forstå naturens gang. Dette kunne være "hvorfor falder bladene af træerne og hvad sker der så med bladene?"
Vi skal lære børnene om de 4 forskellige begreber ild, vand, luft og jord.

Krop og bevægelse

Mål:

  • Vi har som idrætsbørnehave meget fokus på krop og bevægelse, og vores mål er:
  • At børnene opnår en større kropsbevidsthed
  • Bevægelse gennem leg - fysisk, psykisk, socialt og kognitivt
  • Sund kost
  • At børnene gennem deres sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale verden

Pædagogisk arbejde:

Vi lærer børnene hvordan de ser ud indvendig i kroppen og hvad de forskellige kropsdele hedder. De lærer, at mærke deres hjerte og mærke hinandens puls, både når de har været aktive samt når de er rolige.
Bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Børnene bruger deres krop i deres aktiviteter, og uanset deres alder og aktivitet, er den fysiske aktivitet vigtig for deres udvikling. De fysiske rammer i institutionen giver gode muligheder for leg og bevægelse - både ude og inde. Børnene er ude hver dag.
Når vi laver aktiviteter med børnene har vi fysiske, psykiske, sociale eller kognitive formål bagved. Gennem fællesaktiviteter og fri leg udvikler de deres sociale relationer, er med i et fællesskab og får et højere selvværd. De får brugt deres kroppe og skal tænke over hvordan de får løst en opgave.
Vi giver børnene mulighed for både at lege vildt og stille samt mulighed for at fordybe sig i rolige sysler for at stimulere både fin- og grovmotorikken.
Vi har morgensjov hver dag. Cykeldag en dag om ugen og børnene kommer i svømmehallen så ofte det kan lade sig gøre. De bliver også tilbudt at lære at stå på skøjter.
Når vi f.eks. tager i svømmehallen er det for at styrke den motoriske og sociale del. Vi deler børnene ind i grupper - det kan være sammen med deres venner eller sammen med andre børn, som de får chance for at lære bedre at kende. I små grupper, bliver fællesskabet tættere. Børnene lærer reglerne for at færdes i trafikken, når vi skal med bussen. I svømmehallen får de øvet sig i at klæde sig på og af, lærer hvad reglerne er under bruseren og om sikkerhed inde i svømmehallen. Når vi er færdige med at bade, slutter vi af med at spise frokost sammen.
Vi går eller cykler også ture i nærområdet , skoven og stranden. Vi udfordrer deres sanser både i børnehaven og ude i naturen. På turene snakker vi om hvad vi ser, smager på bær og føler på de ting vi finder.
Vi har maddag ca en gang om måneden, hvor børnene hjælper til. Vi snakker med børnene om sund mad og hvad der er godt for kroppen.

Dokumentation:

Billeder

Evaluering:

Forældrekonsultationer og personalemøder

Sprog

Mål:

Vi arbejder på at styrke børnene i udviklingen af deres sprog. Vores mål er at:

  • Udvikle deres interesse for sproget gennem daglige aktiviteter
  • At børnene lærer af forstå en kollektiv besked
  • At børnene lærer at give udtryk for egne følelser og behov

Pædagogisk arbejde:

Vi sætter ord på ting, handlinger, følelser og oplevelser sammen med børnene. Vi læser bøger og snakker med børnene om billederne og historierne.
Vi synger, laver rim og remser samt rytmiske lege.
Børnene har en "stuebamse" som de på skift får med hjem. Når den kommer tilbage læser og snakker vi om, hvad de har lavet sammen. Dette gør vi for at fremme sproget, fantasien og evnen til at fortælle til flere på en gang.
En gang om måneden låner vi bøger og cd`er fra biblioteket, så vi får nye historier vi kan læse og lytte til. Børnene kommer til hviletid hver eftermiddag, hvor de ligger og lytter til en historie.

Evaluering:

Forældrekonsultationer og personalemøder