Tilbud om efterværn

Efterværn er et tilbud til dig, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson eller hvis du har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden du fylder 18 år.

Formålet med efterværn er at bidrage til, at du får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse, og tilbydes, hvis det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til dit behov for støtte, og hvis du er indforstået hermed.

I forbindelse med opfølgning på din nuværende foranstaltning vil din sagsbehandler vurdere, om et efterværn vil være det bedste for dig. Du skal herefter selv beslutte, om du ønsker at tage imod tilbuddet om efterværn. Denne proces påbegyndes når du fylder 17,5 år.