Ældrerådet

Alle kommuner har et Ældreråd. Rådet skal høres i sager, der vedrører ældre, inden sagerne bliver politisk besluttet.

I Lejre Kommune består Ældrerådet af 7 personer. Du kan se Ældrerådets medlemmer længere nede på siden. 

Kirsten Kornval er formand, og du kan kontakte hende på E-mail: Kirstenkornval75@gmail.com 

Ældrerådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungerer som kontaktperson mellem borgerne og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelse af kommunens ældrepolitik. 

Kommunalbestyrelsen skal høre Ældrerådet før der træffes beslutninger om alle initiativer der vedrører de ældre i kommunen, fx de årlige budgetter, udbygningsplaner, relevante kvalitetsstandarder og iværksættelse af aktiviteter for ældre. 

Medlemmer, mødeplan, referater med mere:

Luk alle
Åben alle

Hvem sidder i Ældrerådet?

Kirsten Kornval, formand
Hornsherredvej 247, Lyndby Strand
4070 Kirke Hyllinge
E-mail: Kirstenkornval75@gmail.com

Leif V. Nielsen, næstformand
Vestervang 8, Ejby
4070 Kirke Hyllinge
Mail: leif@home2me.dk

Bjarne Bang Christensen, sekretær
Hyldebjerg 35
4330 Hvalsø
E-mail: bbc22011@live.com 

Kurt Erik Larsen, kasserer
Helgesvej 4
4320 Lejre
E-mail: kurtlarsen1943@gmail.com 

Leif Blom
Ingridsvej 84, Ejby
4070 Kirke Hyllinge
E-mail: leif-birgit@youmail.dk  

Per Frandsen
Smedeholmen 21
4330 Hvalsø
E-mail: musle@mail.dk 

Per Bromand Nørgaard
Tvethøjvej 55
4320 Lejre 
E-mail: perbnorgaard@gmail.com 

 

Hvornår mødes Ældrerådet?

Rådet afholder møder 2. tirsdag i måneden.
Der afholdes ingen møder i januar og juli måned.

Møderne afholdes på Rådhuset i Allerslev i  mødelokale 4.

Den 13. februar, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 12. marts, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 09. april, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 14. maj, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 11. juni, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 13. august, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 10. september, 2024, kl. 9.00 – 13.00 
Den 08. oktober, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 12. november, 2024, kl. 9.00 – 13.00
Den 10. december, 2024, kl. 9.00 – 13.00    

Ældrerådets høringssvar til politiske sager

I høring:

Ingen sager i høring på nuværende tidspunkt.

2024

Planlagt sundhedsfagligt tilsyn, blodfortyndende medicin - Plejeområdet 2023

Uanmeldt kommunalt tilsyn på plejecentrene og Grønnehave 2023

Anmeldte lovpligtige kommunale tilsyn i hjemmeplejen 2023

Revideret kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100

Reaktivt medicintilsyn på Dag- og træningscenter Grønnehave

Reaktivt tilsyn på Grønnehave midlertidige ophold, Ældretilsynet 

2023

Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg, Serviceloven § 79a, 2023

Kvalitetsstandard for kontant tilskud, Serviceloven §95

Værdighedspolitik 2023

Danmarkskortet

Tilsynsrapport 2023 for de sociale tilsyn for Bofællesskaberne

Tilsynsrapport 2023 for de sociale tilsyn for borgere med psykiske handicap botilbuddet Solvang

Kvalitetsstandarder efter Serviceloven §§ 83 og 83a for personlig pleje, praktisk hjælp, madservice og rehabilitering 2023 

Tilsynsrapport 2023 for de sociale tilsyn for borgere med udviklingshandicap - botilbuddet Bramsnæsvig

Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning 2023

2022

Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel, Lov om trafikselskaber § 11

Kvalitetsstandard for plejebolig, Serviceloven § 192

Kvalitetsstandard for ældre- og handicapegnet bolig, Lov om almene boliger § 54

Magtanvendelse på voksen- og ældreområdet for 2021

Uanmeldte kommunale tilsyn ved kommunens tre plejecentre og de midlertidige pladser på Grønnehave 2022

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskaberne 2022

Uanmeldte kommunale tilsyn ved to af kommunens tre hjemmeplejegrupper 2022

Anmeldt tilsyn i hjemmeplejegruppen i Hvalsø, samt i Visitation & Hjælpemidler 2022

Kvalitetsstandard for nødkald og nøgleboks

Kvalitetsstandarder for daghjem, Serviceloven §§ 79 og 84

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp, samt rehabiliteringsforløb, Serviceloven §§ 83 og 83a og kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg, Serviceloven § 79a 2022

Uanmeldt tilsyn med de sociale tilbud for borgere med psykiske handicap botilbuddet Solvang 2022

Uanmeldt tilsyn med de sociale tilbud for borgere med udviklingshandicap botilbuddet Bramsnæsvig 2022

Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning og vedligeholdende træning, Serviceloven § 86 2022

Andre høringssvar i 2022:

Valg til Ældrerådet - 2022-2025

Nyt Ældreråd er på plads i Lejre Kommune

Der er nu valgt 7 personer samt 1 suppleant til Lejre Kommunes nye Ældreråd blandt 8 opstillede kandidater. Rådet er valgt for perioden 2022-2025, og medlemmerne ser frem til at tage hul på arbejdet i det nye år.

Ældrerådsvalget har fungeret som brevstemmevalg, og ud af de i alt 8310 stemmeberettigede vælgere i kommunen valgte 3507 at afgive deres stemme, svarende til en stemmeprocent på 42,2%. Optællingen viser, at det kommende Ældreråd kommer til at se således ud:

Medlemmer:
Leif Blom, Ejby, 207 stemmer
Bjarne Bang Christensen, Hvalsø, 264 stemmer
Per Frandsen, Hvalsø, 528 stemmer
Kirsten Kornval, Lyndby Strand, 627 stemmer
Kurt Erik Larsen, Lejre, 357 stemmer
Leif V. Nielsen, Ejby, 864 stemmer
Per Bromand Nørgaard, Allerslev, 446 stemmer

Suppleant:
Jørgen Svensson, Kyndeløse, 198 stemmer

Ældrerådet konstituerer sig med valg af formand, næstformand, kasserer, sekretær og valg af repræsentanter til Regionsældrerådet på det nyvalgte Ældreråds første møde, som finder sted den 11. januar 2022.

Ældrerådets nuværende formand Kirsten Kornval glæder sig over, at mange borgere har valgt at stemme til valget og på den måde få indflydelse på ældrepolitikken og ældres livsvilkår i Lejre Kommune.

Det er ikke mindst vigtigt med de opgaver og udfordringer, der venter de kommende år med endnu flere ældre.

Ældrerådets stemme tæller.
Det nuværende Ældreråds mærkesager har især været økonomi til et værdigt og trygt liv for ældre i Lejre Kommune, samarbejde og inddragelse af borgere og pårørende, en boligstrategi med varierede og attraktive boligformer til ældre, forebyggelse og sundhedsfremme, og fagligt kompetent personale på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen.

Ældrerådets stemme har stor betydning i drøftelserne med politikere og embedsmænd. Vi er et vigtigt talerør for alle ældre i Kommunen og skal høres i alle forhold, der vedrører ældre, f.eks. vedr. byggeri af pleje- og ældreboliger, kvalitetsstandarder om hjemmehjælp og genoptræning, trafik og kommunale budgetter.

Ældrerådet for de næste 4 år er valgt, og vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde med Kommunalbestyrelsen, administrationen og alle samarbejdspartnere, organisationer og frivillige på ældreområdet i Lejre Kommune.

Det mener Ældrerådet om:

Luk alle
Åben alle

”Det nære sundhedsvæsen”

Udviklingen i ældrebefolkningen i Lejre Kommune med mange flere 80 + årige, og dermed mange flere med kroniske sygdomme, får fremover betydning for alle kommunale sundhedsydelser, som  fx sygepleje, omsorg, rehabilitering, og behandling. Flere ældre multisyge med flere diagnoser, også fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, flere sårbare og skrøbelige ældre, flere ensomme, og flere der bor alene med sparsomt netværk, får betydning for behovet for den fremtidige indsats i det samlede sundhedsvæsen.

Det nære sundhedsvæsen, betyder Sundhedstilbud tæt på borgeren,: Det omfatter alle sundhedsopgaver i Kommunen, hos praktiserende læger og speciallæger, ambulante sygehustilbud og sygehustilbud som gives i borgerens hjem.

Et godt samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læger er en forudsætning for et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen.

Det er vigtigt for borgerne (uanset alder) at opleve:

  • Et nært og specialiseret sundhedsvæsen med høj faglig kvalitet
  • At få hurtig hjælp i akutte situationer
  • Et sundhedsvæsen der taler sammen på tværs af sektorgrænser
  • Sig informeret, medinddraget og forstået

Sundhedsklyngerne

Sundhedsklyngerne skal sikre sammenhængen for borgeren både ved indlæggelse på sygehuse, og ved udskrivning fra sygehus. Uanset om borgeren skal udskrives til eget hjem / plejebolig eller midlertidig bolig.

Der er igangsat flere nye tiltag i samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger

Siden december 2023 er der bl. a. indført 72 timers behandlingsansvar for de mest sårbare patienter ved udskrivelse, således at det er udskrivende afdeling der opretholder ansvaret for borgeren de tre første døgn. Formålet er at skabe tryghed og sikkerhed for borgeren ved udskrivelsen, og at forebygge genindlæggelser.

Hvad gør vi i Lejre Kommune/ Ældrerådet for at følge med i udvikling af det nære sundhedsvæsen

  • Vi følger med i dagsordener og referater fra Sundhedsklyngerne.
  • Der er formandskab /repræsentanter fra Lejre Kommune både i det strategiske og politiske Forum
  • Vi er medarrangør af tema møder for borgerne på Holbæk Sygehus
  • Vi orienterer ved møder med vores samarbejdspartnere om hvad der igangsættes af nye / ændrede sundhedstilbud på tværs af sektorer, lokalt og i Regionen
  • Regionsældrerådet afholder temadage med oplæg om det Nære Sundhedsvæsen
  • Centerchef for Center for velfærd, omsorg og ældre orienterer os om nyt fra klyngen
  • Vi er inviteret til at besøge Næstved Hospital for at høre mere om Det nære Sundhedsvæsen.

Værdighed i ældreplejen

Værdighed er ifølge FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder en universel menneskelig værdi. Uden værdighed mister vi vores menneskelighed. Bl.a. derfor ses værdighed som en vigtig del af fundamentet under ældreplejen.

Værdighed er en væsentlig del af Lejre Kommunes Værdighedspolitik, som efter høring blev ajourført i 2023. Ældrerådet har givet høringssvar og anerkendt, at politikken kan danne grundlag for en værdig ældrepleje.

Værdighedspolitikken i Lejre Kommune består af 7 indsatsområder og udgør efter Ældrerådets mening den overordnede ramme for alle tiltag på ældreområdet. Den er med andre ord altid på dagsordenen, f.eks. også i forbindelse med den omsiggribende digitalisering, som i nogle situationer kan stille borgere med mindre eller ingen digitale færdigheder i en uværdig situation.

Lejre Kommunes Værdighedspolitik kan læses i sin helhed på kommunens hjemmeside: www.lejre.dk – skriv: ”Værdighedspolitik” i søgefeltet.

Digitalisering

Digitalisering er ikke nyt, men udviklingen, udbredelsen og anvendelsen fortsætter og indgår efterhånden alle vegne. På ældreområdet er særligt to områder relevante: Kommunikationen med det offentlige og inden for sundhedsområdet. Ældrerådet har fokus på at digitaliseringen bliver tilgængelig for alle – også ældre med digitale udfordringer.

Digital kommunikation selvbetjeningsløsninger
Kommunikationen i det offentlige digitaliseres for at effektivisere. Det sker med den digitale ”Selvbetjening”. Selvbetjening medfører muligvis en effektivisering, men er ikke nødvendigvis kun et gode for borgeren. For de fleste borgere er det et gode at have nem og hurtig adgang via digitale løsninger. Men mange borgere – herunder mange ældre– er udfordrede når de skal betjene sig af de digitale løsninger. Både fordi borgerne er udfordrede i brugen af digitale medier, fordi de digitale løsninger ikke altid er selvforklarende og fordi borgerne ikke føler sig tygge ved at benytte de digitale løsninger. For de fleste digitale selvbetjenings­løsninger findes der ikke attraktive alternativer. Et krav om attraktive alternative muligheder vil være motiverende for at udvikle tilstrækkelig attraktive digitale løsninger, og dermed begrænse behovet for og anvendelsen af de ’analoge’ muligheder.

Digitalisering i sundhedssektoren
Inden for sundhedssektoren giver digitaliseringen nye muligheder – og udfordringer. Digitaliseringen giver fx mulighed for fjernovervågning og fjernbehandling, som bl.a. betyder øget hyppighed i kontakten mellem borgeren og sundhedsvæsenet, uden at borgeren og sundhedspersonalet behøver at mødes fysisk. Det kan give større tryghed for begge parter, og kan bidrage til bedre forebyggelse og hurtigere indsats i kritiske situationer. Men det forudsætter at borgeren er tryg ved og kan betjene de digitale løsninger.

Velfærds- og sundhedsteknologi

Alene betegnelsen ’velfærdsteknologi’ udtrykker dilemmaet – varme hænder versus teknologiske erstatninger. Men de teknologiske hjælpemidler kan også medvirke til øget værdighed, selvstændighed, tryghed og et bedre liv for borgeren.

Med udviklingen mod flere ældre med plejebehov og færre professionelle personer til at give den nødvendige pleje, kan velfærds- og sundhedsteknologier blive en nødvendig del af løsningen. Der er rigtig mange forskellige teknologier på vej – og en del er allerede på markedet. Mange af løsningerne kræver tid (til uddannelse, nye procedurer og ansvarsområder, organisatoriske ændringer, tilvænning), hvis de skal lykkes og blive en succes for alle involverede parter.

Eksempler på velfærdsteknologiske løsninger er automatiserede hygiejneløsninger (fx toilet med indbygget vaskefunktion), mobilitetsløsninger, fjernovervågning (fx faldalarm) og ’robotter’ med sociale egenskaber.

Et spændende eksempel på en konkret teknologi er fx et intelligent kamera i boligen (’sygeplejersken på væggen’) som automatisk omsætter bevægelser i rummet til nyttig information, som sendes videre til en app og hervises som piktogrammer (ligger / sidder / faldet) og farver (grøn / gul / rød), som dels giver større tryghed og hurtigere hjælp for borgerne, og dels giver plejepersonalet mulighed for mere hensigtsmæssig prioritering og planlægning.

Ældrerådet følger udviklingen tæt og anbefaler / støtter, at Lejre Kommune er proaktiv på området, og afsætter både de nødvendige midler og den nødvendige tid til at afprøve og indføre forskellige teknologier, med prioritering af de teknologier, der giver personalet mest tid til plejen, og i et balanceret tempo, så alle kan følge medogføler sig trygge.

Behov for Boligstrategi

En boligstrategi skal bl.a. medvirke til, at der er tilstrækkelig ældreegnede områder og boliger, samt at der er ældrevenlig adgang til relevant service, i alle dele af kommunen. Men Lejre Kommune har ikke en boligstrategi.

Ældrerådets udgangspunkt for en boligstrategi er

  • at behovet for den enkelte person ændrer sig over tid,
  • at ældre ofte ønsker at blive boende i det kendte nærområde så længe som muligt,
  • at et ’ældreegnet område’ omfatter tryghed, fællesskabsmuligheder, ældreegnede mobilitetstilbud, adgang til natur, adgang til relevant service (indkøb, sundhed, borgerservice), og
  • at en ’ældreegnet bolig’ er en bolig i et ældreegnet område, en bolig af passende størrelse og med en passende have, som er nem at bevæge sig rundt i, som er nem at vedligeholde og holde ren, som er forberedt til hjemmehjælp, og som er til at betale.

Den demografiske udvikling i Lejre Kommune de næste 10-20 år peger på, at der bliver flere personer i alle byerne (dog flest i de to stationsbyer), en ændret aldersfordeling med relativt flere yngre (især i de større byer) og ældre, flere enlige( i alle aldre, men af forskellige grunde), og flere(især ældre) med stort plejebehov.

Der er således behov for at sikre tilstrækkelige og fleksible ældreegnede boliger i alle dele af kommunen, som understøtter et godt og værdigt liv – inklusiv boliger til personer med stort plejebehov (herunder plejehjem) – dels gennem egnet og varieret nybyggeri, og dels gennem tilpasning af den eksisterende boligmasse. Ældre, der med tiden kommer til at bo i uegnede boliger, bør have mulighed for at blive boende i nærområdet. At samle de ældreegnede boliger i klumper (i fx senior­bofælles­skaber, ældreboliger eller plejehjem) kan have forskellige fordele, herunder en koncentration af den nødvendige eksterne hjælp. Derudover har de forskellige boligfællesskaber med forskellige fælles faciliteter mulighed for at tilbyde mindre boliger og øget fællesskab.

Lejre Kommune har forskellige muligheder for at påvirke udviklingen. Det forholder Ældrerådet sig til.

Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsfremme er mange ting, og her er nogle eksempler:
Mulighed for rette behandling på sygehus, læge, speciallæge m.fl. og et godt tilrettelagt udskrivningsforløb, tandpleje, rygestop, vægttab og diætvejledning, forebyggende hjemmebesøg til ældre, genoptræning og rehabilitering.

Forebyggelse kan være mange ting, og her er nogle eksempler:
Benytte sig af kommunens aktivitetscentre (5 i alt), rygestopkursus, gratis kommunal misbrugsbehandling, genoptræning og vedligeholdende træning i de kommunale genoptræningscentre (3 i alt).

Kost, Rygning, Alkohol og Motion er vigtige områder, som man bør/kan forholde sig til.

Trafik og tilgængelighed.

Trafik: Her er fokus på de ordinære busruter i hele Lejre kommune, som besluttes af Lejre kommune i samarbejde med Roskilde og Holbæk kommuner og til dels region Sjælland (rute 230R).
Der vedtages årligt nye køreplaner for busruterne. Det er vigtigt, at der er en fornuftig sammenhæng ruterne imellem og også med togene (Lejre og Hvalsø), som dog mere eller mindre besluttes af DSB.
Der kan også benyttes Flextrafik og Handicaptrafik (begge muligheder kræver kommunal visitering), samt Flextur og Plustur, der kan bestilles af alle borgere.

Al bestilling af Flextrafik, Handicaptrafik og Flextur sker hos Movia på tlf. 7026 2727.

Plustur bestilles på Rejseplanen.dkog giver mulighed for en samlet transportløsning med den kollektive trafik.Se mere på www.moviatrafik.dk

Nye køreplaner behandles politiske i udvalget for Teknik, Miljø og Byggeri (TMB)og sendes i høring i Ældrerådet.

Tilgængelighed: Her er der tale om tilgængeligheden i bygninger, hvor der er offentlig adgang, men også tilgængeligheden på veje, cykelstier, fortove mv. Her følger Ældrerådet sagerne i TMB, når der f.eks. er tale om renoveringer, nye anlægsprojekter m.v.

Ældrerådet afgiver høringssvar, når det er muligt.

Det skal bemærkes, at Handicaprådet har en årlig pulje på ca. ½ million kroner til forbedring af tilgængeligheden i de kommunale bygninger mv.