Som arbejdsplads
Solvang har pt. 40 ansatte fordelt på fuld-/deltid inkl. nattevagter og ledelse. Faggrupperne fordeler sig på social og sundhedsassistenter, -medhjælpere og pædagoger. Solvang er et bo-sted med personale hele døgnet.
Arbejdstiden er mellem kl 7.00-23.30, og kl 23.00-07.00, hver 2.eller hver 3. weekend afhængig af hver enkelt leve-/bomiljø samt øvrige helligdage
Solvang er en værdibaseret ledet arbejdsplads, organiseret med selvbærende teams. Der lægges stor vægt på den tværfaglige samarbejdsform og brug af de forskellige faglige og personlige kompetencer.
Det er en arbejdsplads, der har fokus på "den gode arbejdsplads" og hvor ordene respekt, etik og værdighed er i højsædet. Hertil er supervision/coaching et vigtigt element.
Solvang er under konstant udvikling og går stærkt ind for nytænkning og udvikling. Endvidere har Solvang uddannede praktikvejledere, så vi er en arbejdsplads, der kan varetage elever/studerende inden for pædagog- /og sundhedsuddannelserne.
Vi har et bruger/pårørende råd, som høres og som har stor indflydelse på, "hvad der rører sig" på Solvang. Baseret på værdier og dialog, herunder for eksempel fremtiden, økonomi, fester og meget andet. |