Fra Ejby Havn til Kyndeløse Nordmark ligger fredede kystskrænter, der ligesom Ejby Ådal er af stor geologisk og botanisk interesse.
Fra skrænterne er der en flot udsigt over Isefjord, og ådalen udgør et meget smukt dalstrøg, der munder ud i Isefjord. Området er:
• et nationalt geologisk interesseområde
• fredet og prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø
• "Nature 2000"-område
Kystskrænterne er fredede og består af smeltevandsgrus og er dannet under sidste istid. Vandstanden i havområderne omkring Danmark lå dengang væsentlig over det nuværende niveau på grund af isens afsmeltning. I takt med at vandstanden gradvis faldt, og landet for ca. 10.000 år siden begyndte at hæve sig, opstod kystskrænten.
På kystskrænterne vokser både sjældne og stedtypiske overdrevsplanter. Svalerod, blodrød storkenæb og grenet edderkopurt vokser talrigt men på få steder, mens det ikke er svært at finde nikkende kobjælde og mat potentil.
Som noget bemærkelsesværdigt er der i skrænten gjort fund af muslingeskaller og tildannede flintesten i et lag af strandgrus, der stammer fra næstsidste istid, kaldet Saale Istid. Flinteredskaberne er omdiskuterede, men hvis de er menneskeskabte er der tale om, at neanderthalere for 140.000 - 120.000 år siden har boet, fisket og spist østers her.
Ejby Ådal
Ejby Ådal er fredet. Ådalen er en dybt nedskåret dal som er dannet af istidens vandmasser for ca. 15.000 år siden. Ådalens skrænter er furede af terrasseformede udskridninger, de såkaldte fårestier, der fremkommer når leret i skrænten ved udtørring sprækker og smuldrer.
Terrasserne er blevet tydeligere ved at græssende dyr gennem århundreder har gået på dem. Ådalens markante form strækker sig ca. 1 km ind i landet. Dalens fugtige bund og de tørre skrænter græsses til stadighed af kreaturer, hvilket har skabt ideelle forhold for lyselskende planter.
Ejby Å løber gennem dalen og er så ren at havørreder kan gyde her. Ved kysten er der en højdeforskel på 30 m. fra skræntens top til dalens bund.
Området hører til en af Danmarks fineste botaniske lokaliteter. 450 arter er registreret her, bl.a. nikkende kobjælde, soløje, voldtimian, skov-kløver, knopnellike og grenet edderkoppeurt. I maj måned blomstrer eng-kabbeleje, bukkeblad og maj-gøgeurt i dalens bund. Her vokser også typiske rigkærplanter som sump-hullæbe og trævlekrone.
Et fredet stenbestrøet engareal findes på østsiden af landevejen Elverdamsvej nord for Ejby. Stenene er aflejret under sidste istid, for ca. 15.000 år siden. Engen er et eksempel på, hvordan store dele af Danmark så ud efter istiden, hvor indlandsisens bortsmeltning efterlod et landskab overstrøet med sten. Efterhånden som jorderne er blevet opdyrket, er stenene fjernet. Mange sten er indgået i stendiger, andre er blevet brugt til bygning af jættestuer, stenkirker m.v. , derfor er der i dag kun få stenstrøninger bevaret.
Ejby Havn
Området ved Ejby Havn er beskyttet som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Havnen fremstår som en lille gammel fiskerihavn og ligger meget smukt ved Isefjord.
I Bramsnæs Vig syd for havnen kunne fiskerne i årene fra 1500-1800-talllet fanget marsvin. Omkring midten af 1800-tallet udviklede Ejbyfiskerne specielle net med ruser, hvori marsvine blev fanget levende. Man bjærgede dem op i bådenen og slagtede dem på land. Kødet kunne spises og spækket blev smeltet til tran, dels til gadebelysningen i København og dels til at lyse op i fiskerhjemmene.
Ejby Bro blev bygget i 1903, og fra broen var der dampskibsforbindelse til Holbæk, Orø og Egholm. Den eksisterende havn blev bygget i 1942. Erhvervsfiskeriet fra Ejby Havn blev indstillet i 1978, men der drives stadig fiskeri på rejer, skrubber, rødspætter, ålekvabber, hornfisk samt lidt sild og ål. Fra havnen blev der i 1990'erne drevet østersbrug, og der er stadig havnemiljø med redskabsskure, bådhuse, stejleplads og fiskerhuse.
Møllehøj
I sommerhuskvarteret lige nord for Ejby Ådal ligger en jættestue med dobbelt kammer. Jættestuen hedder Møllehøj og den er åben for offentligheden - Husk lommelygte!
Jættestuen er bygget ca. 3300 f.Kr. som fællesgrav for en bygd. Ved udgravningen i 1937 fandt Nationalmuseet to uforstyrrede gravkamre. Her havde ingen været siden bondestenalderens folk havde lagt den sidste døde ind. Samlingen af menneskeknogler, redskaber og smykker var derfor stort. Et informationsskilt ved højen fortæller mere om jættestuen.
Adgang og ejerforhold
Strand: Offentlig adgang. Hunde skal føres i snor.
Ejby Ådal: Ådalen er privatejet, og ejer har tilladt færdsel i området på særlige vilkår:
- det er ikke tilladt at medbringe hunde.
- der er kun adgang til de arealer, hvor der er opsat stenter.
- opsatte skilte anviser øvrige adgangsforhold.
- dalbunden kan være våd, godt fodtøj anbefales.
Parkering ved Ejby Havn eller for enden af Kyndeløse Strandvej.
Møllehøjen, jættestue
Findes på adressen Åhusene 21, Kyndeløse Sydmark. Gå evt. fra Ejby Ådal ad Ejby Brovej til venstre ad Vestre Digevej.
Andet
Bortset fra området ved Ejby Havn kræves godt ben- og fodtøj.
Der er ingen kiosker el. lign. i området.
Hvis du vil vide mere om
Skjoldungelandet
