• Resumé

   

• Sagsfremstilling

   

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

   

• Økonomi og finansiering

   

• Beslutningskompetence

   

• Indstilling

   

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Godkendt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• A. Rottebekæmpelse 2010

• Resumé

  A. Lejre Kommune har, jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse om Rottebekæmpelse, foretaget indberetning  i forbindelse med rottebekæmpelse i 2010 til Naturstyrelsen. Oplysninger om antal anmeldelser og antal besøgte ejendomme i forbindelse med kampagnekørsel fremgår af vedlagte bilag. Der er sket et fald i anmeldelse af rotter over de seneste år i Lejre Kommune. På landsplan er der sket en stigning af anmeldelse af rotter. Administrationen vurderer, at faldet i antallet af rotteanmeldelser i Lejre Kommune, skyldes effektiv bekæmpelse af rotter i kloak i hovedledningsnetværket.

   

  B. Lejre Kommune har fra Region Sjælland modtaget en orientering om snarlig igangsættelse af en råstofkortlægning i Lejre, Roskilde og Greve Kommune. Brevet er lagt på politikerportalen til orientering. Lejre Kommune har meddelt regionen, at Roskilde Forsyning har vandindvindingsboringer i nærheden af den ene råstofkortlægningslinje. Regionen overvejer at flytte linjen.  

   

  C. Movia har fremsendt sin forretningsplan 2011-2014. Den bygger på de tre overnordnede mål fra Movias Trafikplan fra 2009, som så skal være nået i 2020:

  1. At markedsandelen for pendlerture øges fra 16 til 19 %
  2. At der skal være mindst 90 % tilfredse kunder
  3. At CO2-udslippet skal reduceres med 20 % og NOx med 60 % pr. kørt kilometer.

  Derud over indeholder forretningsplenen følgende to mål:

  • Sikker og stabil vækst i flextrafik
  • Kompetente og engagerede medarbejdere

  Movias forretningsplan 2010-2014 indeholder mission, vision og virkemidler til at nå de fem mål. Planen kan ses her:

  http://www.moviatrafik.dk/omos/Presse/publikationer/Documents/Forretningsplan_2011-2014_web.pdf

  Movias Trafikplan fra 2009 kan ses her:

  http://www.moviatrafik.dk/omos/Presse/publikationer/Documents/Trafikplan2009.pdf

   

  D. Natur- og miljøklagenævnet har truffet afgørelse om terrænregulering på ejendommen Skovvej 15 ( Nu Sofie Madsens Vej). Natur- og miljøklagenævnet har afgjort at Lejre Kommunes afgørelse står ved magt. Afgørelsen kan ses på politikerportalen

   

  E. Lejre Kommune meddelte den 3. juli 2008 tilladelse til om- og tilbygning på Holbækvej 8 i Hvalsø. Ejerforeningen Kastaniehaven V. Formand Varny F. Hansen påklagede afgørelsen til  Natur- og Miljøklagenævnet, som gav kommunen medhold i deres afgørelse. Varny F. Hansen har i december 2010 anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at tage deres afgørelse op til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke fundet grundlag herfor og har afvist anmodningen. Se afgørelsen på politikerportalen.

   

  F. Taxivognmand Carsten Kofoed har i en mail sendt den 16. marts 2011 direkte til medlemmerne af Udvalget for Teknik & Miljø fremsendt kopi af en ansøgning om en ekstra taxitilladelse uden tilslutningspligt til bestillingskontor samt kopi af det administrativt meddelte afslag på samme ansøgning. Carsten Kofoed anmoder om, at sagen behandles i Udvalget for Teknik & Miljø. Administrationen har i notat af den 17. marts 2011 redegjort for, at afslaget efter administrationens opfattelse er meddelt i overensstemmelse med tidligere beslutninger i Udvalget for Teknik & Miljø, og at der på den baggrund ikke er anledning til at behandle henvendelsen fra Carsten Kofoed  i udvalget. Notatet kan ses på politikerportalen.

   

  G. Orientering om status for behandlingen af ansøgningen om fortsat råstofindvindingstilladelse til Madelungs Grusgrav, Hvalsø. De nødvendige oplysninger om støj og støjdæmpninger er endnu ikke modtaget fra BG-Stone, der ejer graven, og Eurofins, der udfører støjberegningerne.

  I dokument på politikerportalen er sagens stade og en mulig tidsplan beskrevet.

   

   

  H. Udvalget for Teknik & Miljø har anmodete administrationen om en redegørelse for forløb vedrørende udskiftning af opvarmning (energiprojekt) på Gershøj Bylaug hus i Gershøj. Redegørelsen er lagt på politikerportalen.

• Sagsfremstilling

   

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

   

• Økonomi og finansiering

   

• Beslutningskompetence

   

• Indstilling

   

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Orientering til efterretning

   

  Vedr. pkt. G

  Udvalget ønsker, at forslag til tilladelse forelægges udvalget før den sendes i partshøring hos virksomheden.

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Plan for kollektiv trafik 2010
• Præsicering af udgifter til Movia

• Resumé

  Lejre Kommune skal inden 1. maj 2011 bestille eventuelle ændringer i busdriften fra køreplanskiftet i december 2011 hos Trafikselskabet Movia. Administrationen fremlægger forslag til ændringer i busdriften på baggrund af evalueringen af busnet 2011, som blev behandlet på udvalgsmødet den 9. marts 2011.

• Sagsfremstilling

  Lejre Kommune skal inden 1. maj 2011 bestille eventuelle ændringer i busdriften fra køreplanskiftet i december 2011 hos Trafikselskabet Movia. På udvalgsmødet den 9. marts behandlede udvalget evalueringen af busnet 2011 og administrationen har på baggrund af disse drøftelser og i samarbejde med Movia udarbejdet følgende forslag til bestilling af ændringer i busnet 2012:

   

  a)    Øget betjening af Avnstrup aften og weekend
  Der har vist sig et stigende behov for kollektiv transport til og fra Avnstrup aften og weekend. Der opleves kapacitetsproblemer i telebussen, og telebussen er mindre fri til kørsel i den øvrige del af kommunen. Desuden er telebussens særlige driftform vanskelig at formidle klart til de mange nationaliteter på Avnstrup. Det har flere gange i vinter skabt konflikter mellem chauffører og Avnstrups beboere. Der ønskes totimesdrift aften og weekend med 215 (dvs. to afgange på hverdagsaftener, syv afgange lørdage og seks afgange søndag). Skønnet nettomerudgift: ca. 190.000 kr.
  Movia oplyser, at udvidelsen vil harmonere med den drift som 215 har i Solrød i dag.

  b)    Morgenafgang med 229 mod Roskilde
  Der har i det tidligere busnet været en morgenafgang med en lille bus fra Gevninge over Herslev og Kattinge med ankomst i Roskilde ca. kl. 8. Bussen var fyldt. Køreplanen er ændret pga. skolebusforpligtelse til Trællerupskolen og Allerslev Skole, så der nu er enten ankomst til Roskilde enten kl. 7.07 eller kl. 8.23.

       Det ønskes, at det i køreplanen for linje 229 planlægges, så der bliver en morgenafgang fra Herslev/Kattinge med ankomst i Roskilde lidt før kl. 8. Der skal fortsat være skolebuskørsel til Trællerupskolen og Allerslev Skole, som det er i busnet 2011. Nettomerudgift: ca. 100.000 kr. Med i købet fås også timedrift med 229 hele dagen.

       Roskilde Kommune ønsker at inddrage bus 229 i bybusnettet som erstatning for de to buslinjer, der pt. betjener Sct. Hans og Boserup. Roskilde Kommune ønsker timedrift på linjen hele dagen. I dag har linjen kun timedrift i myldretiden. Movia oplyser, at en blanding af timedrift og totimesdrift er svært at gennemføre rent køreplanmæssigt. De foreslår derfor timedrift på hele strækningen Roskilde - Lejre. På grund af det væsentlig større passagergrundlag vurderer Movia, at denne kørsel kan laves for samme merudgift for Lejre Kommune som den ønskede morgentur, der er indbygget i den nye løsning.

  c)    Øget rutefart mellem Ny Tolstrup og Hvalsø
  Ny Tolstrup betjenes i dag - udover telebus - af linje 215, der kører via Osted til Viby station, men landsbyen betjenes ikke i lige så høj grad af linje 232 fra Hvalsø til Osted, som tidligere (én morgenafgang mod Hvalsø og to eftermiddagsafgange retur). Landsbyen oplever at have mistet sin ruteforbindelse til Hvalsø, hvor landsbyen har været vant til at handle, gå til læge, tandlæge, fritidsaktiviteter og på bibliotek.
  Der lægges to optioner frem:
  i) Linje 232 planlægges efter den forventede passagerstrøm, så bussen om formiddagen kører: Hvalsø - Kisserup - Osager - Osted - Lejre - Osted - Tolstrup - Kisserup - Hvalsø (version 1). Om eftermiddagen køres modsat: Hvalsø - Kisserup - Tolstrup - Osted - Lejre - Osted - Osager - Kisserup - Hvalsø (version 2).
  ii) Hver anden gang køres version 1 og hver anden gang køres version 2. Dog med uregelmæssigheder om eftermiddagen for at sikre hjemkørsel fra Hvalsø Skole mod Tolstrup. For at vinde minutter på ruten og da bussen er en lille bus med begrænset plads, køres ikke ad Avnstrupvej.
  I detailplanlægningen sikres bedst mulig korrespondance til og fra tog på både Lejre og Hvalsø stationer. Movia har vurderet, at busserne kan lægges i et mere effektivt forløb, og omlægningen kan give en nettobesparelse på ca. 100.000 kr.

  d)     Kompensation for sommerpause på 226E, 231E og 227E.
  Pendlerlinjerne 226E, 231E og 227E kører kun på skoledage. Der ønskes indsat en lille bus i morgentimerne mellem Gershøj og Ejby over Borrevejle og Rye. Bussen skal sikre bedre forbindelse til linje 230R mod Roskilde. Skønnet nettomerudgift: 40.000 kr.

  e)  Børn, der skal hjem til Nørre Hyllinge, skal i dag køre med 219, stå af i Kyndeløse og derfra selv transportere sig til Nørre Hyllinge. Der ønskes to hjemkørsler om eftermiddagen fra Kirke Hyllinge til Nørre Hyllinge med linje 221. Skønnet nettomerudgift: 40.000 kr.

  f)  Det ønskes, at der i detailplanlægningen arbejdes med en bredere geografisk dækning af busdriften i Kirke Hyllinge, så borgere langs Ammershøjvej får bedre betjening end i dag. Skønnet nettomerudgift: 25.000 kr.

  g)  Julebetjening af Sagnlandet med linje 233.
  Linje 233 servicerer i dag Sagnlandet Lejre fra 1. maj til efterårsferien. Sagnlandet er begyndt at holde juleåbent tre weekender i november og december. Det ønskes at 233 også dækker, når Sagnlandet holder juleåbent 2012. Skønnet nettomerudgift ca. 25.000 kr.

  Kompenserende besparelser

  Ved evalueringen af busnet 2011 bad Udvalget for Teknik & Miljø administrationen finde forslag til besparelser, der kan kompensere for eventuelle øgede udgifter i de foreslåede ændringer.

   

  Administrationen har bedt Movia om konkrete forslag til kompenserende besparelser. Movia har følgende bud:

   

  x)  Genindføre totimesdrift på 240 lørdag formiddag. Nettobesparelse: ca. 100.000 kr. Ved trafikbestillingen for 2011 blev frekvensen for 240 øget til timedrift lørdag formiddag - kun mellem Osted og Roskilde. Samtidig blev 232 fra Osted til Roskilde blev nedlagt. Den foreslåede øgede betjening med 215 mellem Avnstrup og Viby i weekenden kan til en vis grad kompensere for, at frekvensen på 240 ændres. Mellem Osted og Ringsted er der i dag totimesdrift. Movia fraråder reduktionen. Timedrift er vigtig for at gøre bussen attraktiv for borger, der ønsker at handle lørdag formiddag i Roskilde. Der er endnu ikke kommet aktuelle passagertællinger, der viser brugen af 240 lørdag formiddag.

  Administrationen har været i dialog med Movia om yderligere kompenserende besparelser. Her oplyser Movia, at de meget nødigt - blot tre måneder efter en stor omlægning - vil gå ind i større omlægninger af de faste linjer som f.eks. 219. Det har bl.a. ikke været muligt at få passagertællinger på busserne. Movia oplyser, at de har fået et nyt system til håndtering af tællingerne og det ikke har været muligt at få kvalificerede data fra systemet endnu. Movia foreslår, at evt. øvrige reduktioner udskydes til effektuering fra foråret 2012 (køreplanskifte april 2012 og ikke december 2011), så der kan skaffes et bedre grundlag for at vurdere konsekvenser af eventuelle reduktioner og omlægninger. I stedet opfordrer de Lejre Kommune til at fastlægge størrelsen af en eventuel besparelse, så den kan regnes med i budgettet for 2012. Den konkrete udmøntning af besparelsen kan herefter fastlægges i samarbejde med kommunen i efteråret 2011.

   

  Vurdering af telebusdriften
  Ved evalueringen af Busnet 2011 blev det besluttet, at der til busbestillingen skulle udarbejdes en status for brugen af telebussen, for at afgøre om der er behov for justeringer til busbestilling 2012. I de klager, der blev præsenteret til evalueringen af busnet 2011, handler en mindre del om problemer med telebussen. Det er administrationens vurdering, at de fleste af disse klager skyldes ændringer eller ensretning af principperne for telebusdriften, samt klarere håndhævelse af, at telebussen hovedsageligt er en service til landområderne og ikke kan bestilles, hvor der i forvejen er fast rutebus. Enkelte borgere har ønsket drifttiden udvidet både i morgenmyldretiden og i weekenden.

   

  Administrationen har fra telebusoperatøreren fået oplyst, at den sydøstlige del af kommunen bruger telebussen mere end den nordvestlige del, men der er endnu ikke tællinger af brugen, der viser, hvordan busserne reelt bliver brugt. Telebusoperatøren oplyser også, at det er sjældent, at de må afvise kunder, der ønsker at bestille en telebus. Hvis ikke det ønskede afhentningstidspunkt er muligt, så tilbydes et alternativt afhentningstidspunkt før eller efter. Det er kun ca. 50% der stiller sig tilfreds med de alternative afhentningstidspunkter, og det er ofte skolebørn, der ønsker hjemkørsel fra skole eller SFO, der ikke stiller sig tilfreds, hvis bussen ikke kan komme med det samme. Der er i 2011 planlagt en informationsindsats om brugen af telebusserne. Det er administrationens overbevisning, at denne information kan fungere som forventningsafstemning og være med til at svare på de borgerhenvendelser, der handler om misforståelser af hvilken service telebussen kan levere i det nye busnet.

   

  De foreslåede ændringer til busnet 2012 har indflydelse på telebussens drift, særligt om aftenen. Administrationen finder, at det endnu er for tidligt at vurdere om der skal ændres på kapaciteten i telebussen før de foreslåede ændringer, særligt den udvidede drift på 215 er sat i værk. Administrationen finder også, at det er for tidligt at vurdere principperne for telebusdriften, herunder om de faste afgangstidspunkter i eftermiddagsmyldretiden skal opgives, så telebussen bliver mere fri til at køre f.eks. skolebørn hjem fra SFO eller andet. Administrationen foreslår, at principperne evalueres i august 2011, så eventuelle justeringer af principperne kan realiseres fra køreplanskiftet i december 2012.

   

  Mistet korrespondance på grund af togforsinkelser

  Flere borgere har klaget over mistet korrespondance mellem tog og bus på særligt Hvalsø Station. Busserne er planlagt med seks minutters overgangstid, men regionaltogene fra København er for ofte mere end seks minutter forsinket. Administrationen er løbende i dialog med Movia om problemet, som vurderer, at det vil få store konsekvenser at ændre på afgangstiderne fra Hvalsø Station. Administrationen håber i dialogen med Movia at kunne finde løsninger, der sikrer at bussen venter, når toget kun er få minutter forsinket. Samtidig foreslår administrationen, at Lejre Kommune retter en mere formel henvendelse til DSB eller Transportministeren om at gøre noget ved problemet. Det kan eksempelvis være et fælles brev fra borgmestrene i Nordvestkorridoren.

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Samlet set er der foreslået tilkøb for en merudgift på ca. 420.000 kr. Der er anvist konkrete kompenserende besparelser for sammenlagt 200.000 kr.  - 100.000 kr. på omlægningen af 232 og 100.000 kr. på reduktionen af 240. Omlægningen på 232 vurderes ikke at give væsentlige konsekvenser. Men grundlaget for at vurdere konsekvenserne af reduktionen på linje 240 vurderes for små, både fordi nettet endnu kun har været i drift i ca. fire måneder og fordi der endnu ikke er passagertællinger.

   

  Movia har foreslået at sætte en ramme for en yderligere besparelse til budget 2012, og finde de konkrete besparelser i efteråret 2011, så de bliver realiseret i april 2012.

   

  Administrationen anbefaler ikke at tilkøbe kollektiv trafik uden at der kan peges på kompenserede besparelser. Det mest presserende behov for tilkøb er behovet for øget kapacitet af Avnstrup aften og weekend. 

   

  Administrationen foreslår derfor:

   

  1. Der bestilles omlægning på 232 som beskrevet under c)-i. Besparelse 100.000 kr. Omlægningen ønskes iværksat fra august 2011.
  2. Der bestilles udvidet drift af 215 aften og weekend indtil videre for 100.000 kr. Ændringen sættes iværk hurtigst muligt - også gerne før køreplanskiftet i december 2011.
  3. Vurderingen af de øvrige ændringer tages op til fornyet politisk behandling, så snart der kan anvises yderligere konkrete kompenserende besparelser.

   

  Usikkerheder i grundlaget for trafikbestillingen
  Movia oplyser, at der er store usikkerheder i beregninger af økonomien i de forslåede ændringer. Derudover kan der i den efterfølgende detailplanlægning vise sig problemer med at efterkomme de forskellige ønsker, eller udmøntningen af ønskerne kan få konsekvenser andre steder i busnettet, som ikke var forudset ved bestillingen. Administrationen vil være i dialog med Movia for at sikre de mest optimale løsninger ud fra de politiske tilkendegivelser, der kom frem både ved udvalgets behandling af evalueringen af busnet 2011 på martsmødet og ved behandlingen af busbestilling 2012.

• Økonomi og finansiering

  Ved uændret busdrift vil Lejre Kommunes udgifter til rute- og telebusser i 2012 - i følge Movias basisbudget 2012 - udgøre 27,3 mio. kr.

   

  De foreslåede ændringer, som beskrevet i punkt a), b), d), e) f) og g) giver en merudgift på 420.000 kr.

  De foreslåede kompenserende besparelser, som beskrevet i punkt c) og X) vil reducere udgiften i 2012 med 200.000 kr.

   

  Følges direktionens indstilling vil udgiftsniveauet i forhold til basisbudget 2012 ikke ændres.

   

  Udgifter til Movia figurerer forskellige steder i Lejre Kommunes budget. Sammenhængen mellem Movias budget og Lejre Kommunes budget 2012 er nærmere beskrevet i bilaget "Præcisering af udgifter til Movia" (vedlagt).

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø

• Indstilling

  Direktionen indstiller, at

  1.      Der bestilles omlægning på 232 som beskrevet under c)-i. Besparelse 100.000 kr. Omlægningen ønskes iværksat fra august 2011.

  2.      Der bestilles udvidet drift af 215 aften og weekend indtil videre for 100.000 kr. Ændringen sættes iværk hurtigst muligt - også gerne før køreplanskiftet i december 2011.

  3.      Vurderingen af de øvrige ændringer tages op til fornyet politisk behandling, så snart der kan anvises yderligere konkrete kompenserende besparelser.

  4.      Principper for telebusdriften tages op til vurdering i august 2011.

  5.      Der rettes henvendelse til Roskilde, Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner om et fælles brev om DSB´s forsinkelser på Nordvestbanen.

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Ansøgning fra Søarkaden ApS
• Kort bilag til ansøgning.pdf
• Parkeringsanalyse Hvalsø.pdf
• Tegning af p-pladser

• Resumé

  Søarkaden ApS har søgt om tilladelse til at etablere ca. 70 parkeringspladser på Hovedgaden 42 og 44. Arealerne er i Lokalplan 76 for Hvalsø Bymidte udlagt til boligområde, hvorfor parkeringspladserne kun kan realiseres, hvis der udarbejdes en ny lokalplan, som udlægger området til parkeringsformål. 

   

• Sagsfremstilling

  I forbindelse med realiseringen af Søarkadeprojektet herunder den nye dagligvarebutik på Søvejsparkeringen skal bygherren enten etablere 98 parkeringspladser eller indbetale til parkeringsfonden for 98 parkeringspladser, hvorefter Lejre Kommune har pligt til at anlægge parkeringspladserne indenfor 5 år og i rimelig nærhed af den bidragydende ejendom.

   

  Søarkaden ApS søger om selv at anlægge de 70 af parkeringspladserne på matrikel 7v og 7o, begge Kirke Hvalsø By, beliggende på Hovedgaden 42 og 44. Hovedgaden 42 og 44 er i Lokalplan 76 for Hvalsø Bymidte udlagt til boligområde. Derfor er det ikke muligt at ændre området til parkeringsareal, uden at der bliver udarbejdet en ny lokalplan.

   

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at øge Brugsens parkeringsareal, idet der på hverdagseftermiddage og lørdag formiddag kan være en stor belægningsprocent på de eksisterende parkeringspladser. Desuden bliver både den sydlige del af Søvejsparkeringspladsen og Brugsens parkering brugt ved større arrangementer i Hvalsø hallerne.

   

  I dag parkerer en del af Brugsens kunder deres biler på den sydlige del af Søvejsparkeringen, når parkeringspladsen ved Brugsen er ved at være fyldt op. Ved at etablere flere parkeringspladser ved Brugsen bliver der flere ledige pladser på Søvejsparkeringen, som derved kan anvendes til parkering for den kommende Søarkade.

   

  Det vil være nødvendigt at udarbejde en lokalplan for parkeringsarealet, men der vil blive tale om en indholdsmæssig meget lille lokalplan, som ikke vil kræve meget tid fra administrationens side udover lidt arbejde med opsætning, sagsfremstilling og offentliggørelse.

   

  I lighed med Lokalplan LK 23 for et parkeringsareal på Jernbanevej 6A (ved Holbækvej 1) vil området støde op til et boligområde, og der vil derfor være behov for at indsætte bestemmelser i lokalplanen om opsætning af støjhegn ind mod boligområdet.

   

• Økonomi og finansiering

  Ingen. 

   

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø. 

   

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1.      at arbejdet med udarbejdelse af en lokalplan for parkeringsarealet på Hovedgaden 42 og 44 igangsættes.

  2.      at der i lokalplanen indsættes bestemmelser om, at der skal etableres støjhegn ind mod det eksisterende boligområde.

   

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Bilag udleveret til udvalget

   

  Indstilling tiltrådt

   

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Tidsplan for udarbejdelse af lokalplan for Vester Såby 080311.pdf

• Resumé

  Vester Såby landsby er nummer 2 på rækkefølgeplanen for udarbejdelse af bevarende lokalplaner, og administrationen er nu parat til at påbegynde arbejdet. Derfor skal der nu godkendes et grundlag for udarbejdelse af lokalplanen.

• Sagsfremstilling

  Udvalget for Teknik & Miljø vedtog på mødet den 11. august 2009 en rækkefølgeplan for igangsættelse af udarbejdelse af lokalplaner. Vestre Såby ligger nummer to på denne liste efter Kattinge landsby.

   

  Hvalsø Kommune var så småt gået i gang med at udarbejde en bevarende lokalplan for Vester Såby i 2006 lige før kommunesammenlægningen. Men på grund af højkonjunkturen i byggeriet og kommunesammenlægningen blev dette arbejde sat i stå. I Hvalsø-regi var der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra landsbyens beboere og fra Vester Såby bylaug.

• Udtalelser

  Administrationen havde møde med oldermand Karen Mikkelsen fra Vester Såby Bylaug den 23. marts 2011. Karen Mikkelsen fortalte, at landsbyens grønne område, som er ejet af kommunen, bliver anvendt til forskellige fælles arrangementer for landsbyens beboere. Gadekæret trænger til oprensning og renovering, og det blev drøftet om kommunen kunne bidrage med dette arbejde. Administrationen lovede at tage kontakt til Vej & Park for at høre, om de har planer om renovering af gadekæret i Vester Såby. Karen Mikkelsen udtrykte bekymring for, at et par af de dårligt vedligeholdte huse i landsbyen vil tiltrække et dårligt klientel, så der opstår landsbyslum, som det sker på Lolland og Falster.

   

  Administrationen havde møde med formanden for Egnshistorisk Forening Bent Gottfredsen den 24. marts 2011. Bent Gottfredsen fortalte en masse om, hvad de forskellige bygninger har været anvendt til, og hvordan de oprindelig har set ud. Han fortalte bl.a. at de huse, som er ejet af Åstrup Gods, skal være gulkalkede med okker og have røde vinduer. Desuden gjorde han opmærksom på, at en del af husene i landsbyen har gamle cementteglsten på taget, som blev produceret på et lokalt teglværk i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet.

• Administrationens vurdering

  Lokalplanen for Vester Såby skal sikre, at der ikke sker ændringer i landsbyen, som ikke harmonerer med den lokale byggeskik og landsbyens bebyggelsesstruktur. Desuden bør lokalplanen være restriktiv nok til at sikre at de bevaringsværdige bygninger ikke ændrer karakter, men vedligeholdes ud fra nogle fastlagte kriterier. Lokalplanen bør tage højde for, at bygningerne er opført i forskellige arkitektoniske perioder, hvorfor de ikke kan reguleres over samme læst, men bør opdeles efter byggeskik og bevaringsværdi. Samtidig bør sammenhængen i landsbyen sikres i lokalplanen gennem nogle generelle krav til farver og materialevalg, således at f.eks. skrappe farver og reflekterende tagmaterialer undgås. Landsbyens struktur er formet af den historiske udvikling – mest markant af udskiftningen i 1794.

   

  På baggrund af ovenstående betragtninger vurderer administrationen, at grundlaget for udarbejdelse af en lokalplan for Vester Såby bør være:

   

  a.   En bygningsregistrering. Registreringen sker ved at fotografere alle landsbyens huse, og sammenholde billederne med arkivmateriale fra byggesagsarkivet og det historiske arkiv. Desuden vil administrationen tage kontakt til Hvalsø Arkiv og Egnshistorisk Forening i Hvalsø, som kan bidrage med oplysninger om bygningernes historiske værdi.

   

  b.   En kortlægning af landsbyens struktur, de bevaringsværdige træer og bevoksninger i landsbyen, og sammenhængen til det omkringliggende landskab.

   

  c.    Inddeling af landsbyen i delområder, således at der sker en opdeling af bestemmelserne, så de er mest restriktive overfor de bevaringsværdige bygninger, og desuden er tilpasset de enkelte bygningers oprindelige byggeskik.

   

  Administrationen har sendt breve ud til alle borgerne i Vester Såby, og varskoet dem om, at vi kommer ud og fotograferer landsbyen i slutningen af marts måned. Desuden er borgerne blevet opfordret til at indsende gamle billeder og historier om landsbyen. Under udarbejdelsen af lokalplanen for Kattinge blev denne model anvendt, og det åbnede op for en løbende dialog med borgerne om bidrag til lokalplanarbejdet. Under udarbejdelse af Kattingelokalplanen var der flere som gav deres meninger til kende på e-mails om bl.a. kviste og Bedre Byggeskik, hvilket har været frugtbart lokalplanarbejdet og for samarbejdet med borgerne.

   

  Den udarbejdede tidsplan for lokalplanprocessen bygger også på de gode erfaringer fra arbejdet med den bevarende lokalplan for Kattinge. Ud over den løbende dialog jf. ovenstående inddrages borgerne ved 2 planlagte borgermøder. Det første møde holdes, når registreringerne er gennemført, og inden selve lokalplanarbejdet påbegyndes. På dette møde vil borgerne forlods have mulighed for at komme med bidrag og ønsker til lokalplanarbejdet. Det andet møde holdes, når lokalplanforslaget er sendt i offentlig høring, og her vil borgerne have mulighed for at kommentere lokalplanforslaget inden den endelige vedtagelse. Det er administrationens opfattelse, at denne proces - i modsætning til den tidligere af Hvalsø Kommune anvendte - sikrer alle i landsbyen en god og lige mulighed for at påvirke lokalplanarbejdet. Og derfor indeholder tidsplanen ikke nedsættelse af en arbejdsgruppe med udvalgte borgere fra landsbyen.

• Økonomi og finansiering

  Ingen 

   

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø 

   

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1.      at lokalplanen for Vester Såby udarbejdes ud fra ovenstående grundlag

  2.      at tidsplanen for udarbejdelsen af lokalplanen for Vester Såby godkendes

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Bilag 1 - Kortbilag
• Bilag 2 - Lokalplanens udstykningsplan
• Bilag 3 - Forslag til fremtidig udstykningsplan
• Bilag 4 - Tidligere forslag til udstykningsplan fra 2008
• Bilag 5 - Høringssvar fra Særløse Bylaug

• Resumé

  Ejeren af Mosesvinget 10, Særløse by, søger om tilladelse til at udstykke en parcel fra ejendommen. Det frastykkede areal indeholder et enfamiliehus og et udhus. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 15. Det ansøgte kræver dispensation fra lokalplanen, da udstykning kun må foretages i overensstemmelse med en i lokalplanen fastlagt udstykningsplan, og den ansøgte udstykning ikke følger lokalplanens udstykningsplan. Herudover kræver udstykningen landzonetilladelse. 

   

  Udvalget for Teknik & Miljø behandlede den 2. december 2008 et tilsvarende projekt, hvor adgangsvejen "a-b" var placeret øst for den eksisterende bebyggelse (Se bilag 4 - Tidligere forslag til udstykningsplan fra 2008). De besluttede at udsætte sagen med henblik på undersøgelse af muligheden for i stedet at placere vejen vest for bebyggelsen.

• Sagsfremstilling

  Den ansøgte udstykning kræver dispensation fra lokalplan 15 § 4.1, der angiver, at udstykning indenfor den østlige del af område A kun må foretages i overensstemmelse med en nærmere fastlagt udstykningsplan. (Se bilag 2 - Lokalplanens udstykningsplan) 

   

  Ansøger har i første omgang søgt om tilladelse til at frastykke én parcel beliggende mod nord ud mod Mosesvinget. For at kunne vurdere området som helhed har ansøger herudover sendt forslag til hvordan en eventuel fremtidig udstykning af hele området kan foretages.

   

  Udstykningsforslaget er ikke i overensstemmelse med udstykningsplanen i lokalplan 15. Det areal der i første omgang ønskes udstykket er i lokalplanen opdelt i 2 parceller med en vej "a-b" igennem. I det fremsendte forslag er de 2 parceller sammenlagt og vejen "a-b" flyttet, så den ligger vest for den eksisterende bebyggelse. (Se bilag 3 - Forslag til fremtidig udstykningsplan) 

   

  Ejer fik i 1997 byggetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen. I forbindelse med byggetilladelsen blev der meddelt dispensation fra lokalplan 15 til opførelse af et træhus. Huset var placeret udenfor de fastlagte byggefelter og i strid med den i lokalplanen angivne udstykningsplan, idet huset blev placeret ovenpå vejarealet "a-b". Sagen var dengang i høring hos Særløse Bylaug og Egnshistorisk forening, der ikke havde indsigelser til projektet. 

   

  I 2000 blev der meddelt zonetilladelse og byggetilladelse til opførelse af en løsdriftsstald på 75 m² på ejendommen. Ejer har oplyst, at denne i dag anvendes til udhusformål. Sagen var dengang i høring hos Særløse Bylaug, Egnshistorisk forening og Danmarks Naturfredningsforening, der ikke havde indsigelser til projektet. Herudover blev afgørelsen sendt til naboerne og annonceret. Udhuset er placeret vest for den i lokalplanen planlagte vej "a-b", hvorfor vejen vil skille beboelsesbygningen og udhuset ad, hvis principperne i lokalplanens udstykningsplan følges. (Se bilag 2 - Lokalplanens udstykningsplan) 

   

  Udvalget for Teknik og Miljø behandlede den 2. december 2008 et tilsvarende projekt, hvor adgangsvejen "a-b" var placeret øst for den eksisterende bebyggelse (Se bilag 4 - Tidligere forslag til udstykningsplan fra 2008). I forbindelse hermed modtog kommunen en fælles indsigelse fra naboerne i området og Oldermand for Særløse bylaug. De mente blandt andet, at vejen med den ansøgte placering ville give kraftige gener i form af billygter og motorstøj for flere af naboerne. Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på undersøgelse af muligheden for i stedet at placere vejen til området vest for bebyggelsen.

• Udtalelser

  Administrationen har sendt sagen i naboorientering og har modtaget bemærkninger fra Særløse Bylaug v. Oldermand Dorte Jørgensen (Se bilag 5 - Høringssvar fra Særløse Bylaug). Hun mener, den nye placering af vejen er bedre end den tidligere, idet trafikken ikke vil genere bestående bebyggelse. Hun udtrykker imidlertid bekymring for, at der med udstykningen automatisk følger en tilladelse til at drive erhverv fra ejendommen, hvilket vil belaste vejen Mosesvinget yderligere. Af samme årsag foreslår hun også, at der ved yderligere udstykning af området pålægges de nye ejendomme, at deltage i vedligeholdelsen af Mosesvinget, eller at der eventuelt etableres en selvstændig udkørsel til Særløsevej.

   

  Administrationen kan oplyse, at der ikke med tilladelsen til udstykning er ansøgt eller truffet afgørelse om anvendelse af bygningerne til erhvervsformål. De nyudstykkede ejendomme vil efter lov om private fællesveje automatisk have pligt til at deltage i vedligeholdelsen af den private fællesvej Mosesvinget. Ved eventuel uenighed om fordelingen af vejvedligeholdelsen, vil Lejre Kommune ved et vejsyn kunne træffe afgørelse om dette.

• Administrationens vurdering

  Det er administrationens vurdering, at det fremsendte udstykningsforslag langt hen ad vejen følger principperne i lokalplanens udstykningsplan. Vejen flyttes mod vest, hvilket giver vejforløbet et mere kurvet forløb med skarpe sving, men den øvrige udstykning fastholder stort set den planlagte placering og antal af ejendomme. En flytning af vejen, så den løber mellem ejerens bygninger, vil være en mindre afvigelse fra lokalplanen end at flytte vejen vest for bebyggelsen. Det er imidlertid administrationens vurdering, at det ikke virker hensigtsmæssigt, at dele ejendommen med en vej mellem bygningerne. Med den nye placering af vejen vest for bebyggelsen i stedet for øst for, er det herudover administrationens vurdering, at der ikke vil være de store gener for naboerne, idet vejen kommer til at ligge op ad et 5 m bredt beplantningsbælte samt en grøn kile og udmunder overfor garage/værksted hos genboen.

   

  Herudover vurderes det, at ejeren af Mosesvinget 10 må have en berettiget forventning om, at der ikke skal løbe en vej gennem hans ejendom, idet kommunen har meddelt byggetilladelse til både hus og stald (nuværende udhus) med den pågældende placering.

• Økonomi og finansiering

   

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1. at der meddeles landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan 15 til udstykning som ansøgt, på betingelse af at udstykningsplan fra landinspektør i øvrigt kan godkendes. 
  2. at forslag til fremtidig udstykningplan for området som helhed godkendes.   

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Udkast til miljøgodkendelse
• Høringssvar fra ansøger (partshøring inden udvalgsbehandling)

• Resumé

  Der er søgt om miljøgodkendelse til etablering af en minkfarm på Hovedvejen 106a, Osted, 4320 Lejre. Minkfarmen ønskes placeret på åben mark på østsiden af Hovedvejen. Minkfarmen kan ikke placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, idet pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav til byzone ikke vil være overholdt. Der ønskes tilladelse til en produktion på 800 årstæver svarende til 23,5 dyreenheder. Sagen foreligges politisk, idet anvendelsen af ejendommen tidligere har været behandlet i udvalget.

• Sagsfremstilling

  Mølbak Landinspektører A/S har på vegne af ejer den 28. oktober 2008 søgt om § 10 tilladelse (mellem 15 - 75 dyreenheder) efter Husdyrloven til at etablere en minkproduktion på adressen Hovedvejen 106a, Osted, 4320 Lejre (matr. nr. 4s, Osted By, Osted). Der søges om tilladelse til nyetablering af en minkproduktion på åben mark på østsiden af Hovedvejen. Udkast til afgørelse findes i bilag 1 og situationsplanen findes i bilag 1 i udkastet. Der skal ikke meddeles en selvstændig landzonetilladelse til byggeriet i åbent land, idet Planlovens bestemmelser er indarbejdet i Husdyrloven og forholdet derfor skal vurderes i selve miljøgodkendelsen.

   

  Ansøgers nuværende bygninger er beliggende vest for Hovedvejen (matr. nr. 4a, 16a og 39a, Osted By, Osted) grænsende op til Osted By. Idet landbrugsejendommens eksisterende bygningssæt er placeret tæt ved byzone, er der ikke mulighed for etablering af en minkproduktion i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen, idet pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav skal overholdes. Afstandskravene i bekendtgørelsen er 100 meter til nabobeboelse og 200 meter til 1) byzone eller sommerhusområde 2) områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde 3) områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende.

   

  Der søges om tilladelse til en produktion på 800 årstæver svarende til 23,5 dyreenheder. Der søges om tilladelse til etablering af en ny lukket minkhal på 2.200 m2, en overdækket gyllebeholder, en bygning på 230 m2 til foderopbevaring, tørring af skind, pelsning og opbevaring af udstyr samt en vaskeplads. 

   

  Ejer af ejendommen har ansøgt den tidligere Jordbrugskommission for Roskilde Amt om tilladelse til at ophæve landbrugs­pligten på ca. 2,2 ha af den vestlige del af landbrugsejen­dommen Hovedvejen 106a inkl. det eksisterende byg­ningssæt. Endvidere ansøgte ejer om tilladelse til at placere en ny beboelsesbygning med tilhørende driftsbygninger på matr. nr. 4s Osted By, Osted på den østli­ge side af Hovedvejen.

   

  Den tidligere Jordbrugskommission for Roskilde Amt med­delte den 26. oktober 2006 tilladelse til begge forhold. Jordbrugskommissionen har desuden i udtalelse af 5. maj 2010 vurderet, at de ansøgte driftsbygninger, såfremt der meddeles tilladelse til etablering af minkproduktion på landbrugsejendommen Hovedvejen 106a, vil være nødvendige for den erhvervsmæssige drift af landbrugsejendommen. Der anføres i udtalelsen, at den meddelte frist for ophævelse af landbrugspligt og udnyttelse af tilladelse til placering af byggeri på matr. nr. 4s kan forlænges. Jordbrugskommissionens afgørelser ses i sagen.

   

  Lejre Kommune har den 17. december 2008, efter udvalgsbehandling den 2. december 2008, meddelt afslag på ansøgningen om frastykning af landbrugsejendom. I afgørelsen skrives desuden, at placeringen og udformningen af stuehuset ikke er behandlet, da forudsætningen herfor ikke er opfyldt samt at spørgsmålet om områdets eventuelle udvikling som boligområde tages op som led i den kommende revision af kommuneplanen. Lejre Kommunes afgørelse og udvalgsfremstillingen findes i sagen. Området vest for Hovedvejen, hvorpå det eksisterende stuehus er beliggende, er ikke medtaget som boligområde i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009. Der er derfor fortsat ikke grundlag for at tillade frastykning af det eksisterende stuehus og tillade opførelse af et nyt ved de nye driftsbygninger.

   

  Ejer har påklaget Lejre Kommunes afgørelse og har anmodet Naturklagenævnet om at afvente med at behandle klagen, indtil der er meddelt miljøgodkendelse til minkfarmen.

   

  Lejre Kommune har vurderet ansøgningen om miljøgodkendelse i forhold til de 10 punkter, som er angivet i ansøgningsskemaet fra Miljøstyrelsen. Punkterne vedrører bl.a. afstandskrav, beskyttede naturtyper, Natura 2000 områder, fredede områder, udbringningsarealer ifht. bl.a. vandløb, søer, fjorde og indvindingsområder samt hvorvidt der anvendes den bedste tilgængelige teknologi (BAT) på anlægget. Endelig er de landskabelige værdier vurderet.

   

  Landskabeligt ligger det ansøgte i et højtliggende agerlandskab med store åbne dyrkningsflader. Mod øst præges landskabet terrænmæssigt af ådalen omkring Lavringe å og mod syd af store åbne dyrkningsflader med spredt gårdbebyggelse. Landskabsrummets afgrænsning udgøres mod vest af Osted By og mod nord af Osted Fri- og Efterskole. Området er præget af nyere tid i form af højspændingstracé og langs hovedvejen huse, småhåndværk, industri, villaer, service, handel og liberale erhverv samt parcelhusudstykninger. Flere gårde er ved udskiftningen flyttet uden for landsbyen Osted.

   

  Det ansøgte er beliggende uden for de i Regionplan 2005 udpegede beskyttelsesområder for landskab og kulturhistorie. Det ansøgte er beliggende indenfor en spredningskorridor.

• Udtalelser

  Udkastet til afgørelsen har været sendt i høring til ansøger jf. Forvaltningsloven. Ansøgers bemærkninger til udkastet er opridset nedenfor. Ansøgers bemærkninger ses i dets fulde længde i bilag 2.

   

  Det er ansøgers opfattelse, at opførelsen af minkfarmen skal påbegyndes indenfor 2 år, men ikke afsluttet indenfor de 2 år. Ansøger mangler desuden hjemmel til vilkår nr. 13 om nedrivning af hele anlægget, hvis det ikke længere anvendes. Det er ansøgers opfattelse, at det ansøgte adskiller sig fra en "traditionel" minkfarm, da den ikke syner anderledes i landskabet end andre landbrugsbygninger. Det er ansøgers opfattelse, at nedrivning er i dårlig harmoni med planlovens § 37 om anvendelse af tiloversblevne bygninger. Desuden vil det ikke som vilkåret er formuleret være muligt at indstille produktionen i en årrække pga. dårlige konjunkturer, sygdom eller lignende. Endelig anføres det, at det normalt vil være meget vanskeligt at få anlægget normalt finansieret jf. vilkår 13.

   

  Administrationen vurderer, at bemærkningerne ikke bør give anledning til ændringer i det foreliggende udkast til miljøgodkendelse. Dog følger det af husdyrgodkendelseslovens § 33, stk. 1, at udnyttelsesfristen normalt ikke må overskride 2 år. Som udgangspunkt skal fristen i den meddelte godkendelse altså tages alvorligt, hvorfor godkendelsen bortfalder efter de 2 år, hvis den ikke er udnyttet inden. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og at dyreholdet er indsat. Dette vil blive præciseret i udkastet til miljøgodkendelsen. I forhold til nedrivningsvilkåret, er det fortsat administrationens vurdering, at vilkåret bør fastholdes, idet anlægget kan virke skæmmende i landskabet og at der kun indstilles tilladelse til byggeriet på åben mark, idet der ikke, pga. afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen, kan etableres et pelsdyrbrug i tilknytning til det eksisterende landbrugsbyggeri. Nedrivningsvilkåret er i øvrigt et hyppigt stillet vilkår i tilladelser til minkfarme. I blandt andet Holstebro Kommune, hvor der er rigtig mange pelsdyrfarme, er der altid stillet vilkår om, at bygninger og diverse anlæg til pelsdyrfarme skal fjernes, hvis de ikke bliver brugt, og de har også altid tinglyst en fjernelsesdeklaration. Kommunen har også været påpasselige med, ikke at give tilladelse til beboelse i nærheden af minkfarme, idet der ved nedrivning af stalde vil stå et hus alene tilbage. Naturklagenævnet har desuden tidligere fastlagt et vilkår om fjernelse af en minkfarm efter husdyrholdets ophør. Denne afgørelse kan ses i sagen. 

• Administrationens vurdering

  Det er under hensyntagen til afstandskravene i bekendtgørelse om pelsdyrfarme, ikke muligt at placere det ansøgte byggeri i tilknytning til de eksisterende bygninger, idet disse er beliggende i tilknytning til Osted By.

   

   

  Det ansøgte byggeri vil på grund af sin placering på en højderyg i det åbne landskab virke dominerende. Det vurderes dog, at de stillede vilkår omkring beplantning vil gøre byggeriet mindre dominerende og mindske påvirkningen af landskabet. Der er stillet vilkår om beplantning rundt om byggeriet, som skal sikre en afskærmning, samt integrere byggeriet i landbrugslandskabet i tråd med de ældre gårdes beplantning.

   

   

  Det ansøgte vurderes ikke at være i konflikt med de biologiske værdier i spredningskorridoren, idet der i dag er tale om opdyrket landbrugsjord og det ansøgte består af en mindre afgrænset bygningsmasse i det åbne land.

   

   

  Administrationen vurderer, at der er anvendt den bedste tilgængelige teknologi og at minkfarmen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på miljøet, hvis de opstillede vilkår overholdes. Anlæggets beliggenhed overholder de gældende afstandskrav, hvorfor det ikke findes nødvendigt at fastsætte særlige vilkår for lugt-, støv-, støj-, flue- og lysgener.

• Økonomi og finansiering

  Der er ingen økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune.

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1. at udkastet til miljøgodkendelse sendes i nabohøring
  2. at Natur & Miljø meddeler den endelige miljøgodkendelse efter endt høringsfase. Såfremt der fremkommer høringssvar, der har en væsentlig betydning for sagen, vil sagen dog igen blive forelagt udvalget for Teknik & Miljø.

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Regneark
• Gebyrer fra andre kommuner
• brugerundersøgelse

• Resumé

  Kommunalbestyrelsen skal fastsætte taksten for erhvervsaffaldsgebyr for 2011. Gebyret er et samlet gebyr for administration, information og planlægning af erhvervsaffald i Lejre Kommune.

• Sagsfremstilling

  I 2010 vedtog Udvalget for Teknik og Miljø at overdrage opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr til Kara/Noveren. 

   

  Erhvervsaffaldsgebyret dækker:

  • Brug af genbrugspladsen
  • Gebyr til Miljøstyrelsen (nationalt centralt affaldsdata- og regulativsystem)
  • Administrationens udgifter til borgerbetjening, planlægning, udarbejdelse af regulativ m.v.
  • Opkrævningsgebyr til KARA/Noveren (75 kr. pr opkrævning - 1.487 opkrævninger i alt)

   

  En række virksomheder skal, i henhold til loven, opkræves differentierede gebyrer i forhold til virksomhedstypen for den del af gebyret, som dækker brug af genbrugspladsen.

  
  Den del af gebyret, som dækker brug af genbrugspladsen, fastsættes efter følgende fordelingsnøgle som angivet i lovgivningen:

  • Øvrige virksomheder skal betale 1/2 x erhvervsandel
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 0 -1 ansatte skal betale 4 x erhvervsandel 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale 6 x erhvervsandel 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale 8 x erhvervsandel 

   

  Administrationen har beregnet følgende gebyrer (ex. moms) for de 4 grupper af virksomheder (Priserne er ekskl. moms):

  • Øvrige virksomheder skal betale 818 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 0 -1 ansatte skal betale 4.622 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale 6.796 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale 8.970 kr.  

   

  Der er vedlagt et regneark som bilag, der giver et indblik i beregningen af gebyrerne. Administration udgør 243 kr. pr. virksomhed, og Miljøstyrelsens nationale affaldsdata- og regulativsystem koster 31 kr. pr. virksomhed.

   

  Det af kommunalbestyrelsen vedtagne gebyr for 2010 var følgende (Priserne er ekskl. moms):

   

  • Øvrige virksomheder skal betale 710 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 0 -1 ansatte skal betale 3.084 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale 4.442 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale 5.799 kr.  

   

  Gebyrerne for 2011 er højere end hidtil og skyldes, at erhverv nu skal betale en andel på 23 % af driftsomkostningerne for genbrugspladserne, mens private husholdninger skal betale de resterende 77 %. De 23 % er et gennemsnit af den virksomheds relaterede affaldsmængde og Kara/Noverens udgifter til bortskaffelse af dette affald, jf. vedlagte brugerundersøgelse. I 2010 var fordelingen mellem erhverv og private 15 % og 85 %.

   

  Samtidig er antallet af opkrævningsberettigede virksomheder faldet fra 1.873 i 2010 til 1.487 i 2011 svarende til et fald på 21 %.

   

  På baggrund af erfaringerne fra 2010 er administrationens udgifter til borgerbetjening, planlægning, udarbejdelse af regulativ m.v. reduceret fra kr. 500.000 til kr. 250.000 i 2011. Reduktionen skyldes at opkrævningsaftalen med Kara/Noveren i 2010 har medført en nemmere og mere smidig sagshåndtering for administrationen. Til orientering kan oplyses at reglerne vedr. erhvervsaffaldsgebyr ændres på baggrund af ny lovgivning gældende fra 1. januar 2012.

   

  Til orientering vedlægges som bilag en oversigt over vedtagne erhvervsaffaldsgebyrer for 2011 for en række andre sjællandske kommuner.

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Administrationen vurderer, at erhvervsaffaldsgebyret for 2011 afspejler de nationale regler på området. Reglerne er et udtryk for "forureneren-betaler-princippet", dvs. jo flere ansatte des mere affald og dermed jo højere gebyr.

   

  Kara/Noverens opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr er indeholdt i gebyret, og har i 2010 medført en nemmere sagshåndtering, hvilket afspejler sig i lavere omkostninger for administrationen på kr. 250.000 i 2011.

• Økonomi og finansiering

  Da erhvervsaffaldsgebyret er brugerfinansieret, forventes det ikke at øge udgifterne til administration af erhvervsaffaldsordningen, i forhold til de faktisk anvendte ressourcer.

• Beslutningskompetence

  Kommunalbestyrelsen

• Indstilling

  Direktionen indstiller, at taksten for erhvervsaffaldsgebyr 2011 for de nedenstående 4 grupper af virksomheder er:

  • Øvrige virksomheder skal betale 818 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 0 -1 ansatte skal betale 4.622 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale 6.796 kr. 
  • Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale 8.970 kr.  

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling anbefales

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Kortbilag.pdf

• Resumé

  Ledreborg Gods ønsker at nedlægge en lille græsklædt markvej, der går mellem Kisserupvej og Bispegårdsvej. Godset har peget på, at markvejen i stedet kan etableres langs nordvestbanen og på den måde blive en del af Skjoldungelandets gennemgående sti.

• Sagsfremstilling

  I forbindelse med Skjoldungestiens forløb over Ledreborg Gods ønsker godset at nedlægge en 3 meter bred græsklædt markvej, der går mellem Kisserupvej og Bispegårdsvej øst for Oren Skov, jf. vedlagte kort. Baggrunden for nedlæggelsen er, at godset ikke har brug for vejen længere, og at der findes mange veje og stier gennem godsets jorder. Markvejen indgår i Dansk Vandrelaugs (DVL) afmærkede europæiske fjernvandrerute E6. Godset foreslår, at markvejen erstattes af  Skjoldungestiens aftalte forløb på Ledreborg Gods langs med Nordvestbanen, og at Fjernvandreruten dermed flyttes til Skjoldungestien. Såfremt markvejen ikke kan nedlægges, ser godset gerne, at Skjoldungestiens forløb i området drøftes på ny.

   

  I henhold til naturbeskyttelseslovens § 26a, stk.3 kan kommunen træffe afgørelse om, at gennemgående veje ikke må nedlægges, såfremt de har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Selvom vejene er private må offentligheden i medfør af naturbeskyttelseslovens §26 færdes på disse til fods og på cykel .

   

  Lejre Kommunes afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.

  Lejre Kommune har drøftet en forlægning af Fjernvandreruten med DVL, og de stiller sig positiv over for denne forlægning til Skjoldungestien. 

   

  I de kommende år frem til 2015 vil der være en del anlægsaktiviteter på stedet som følge af Nordsvestbanens udvidelse, hvilket kan få betydning for Skjoldungestiens mere præcise forløb.

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Administrationen vurderer, at den pågældende markvej mellem to offentlige veje ikke har væsentlig har rekreativ betydning. Markvejen munder ud i Bispegårdsvej, der er smal, kurvet og forholdsvis trafikeret. En forlægning til et forløb langs jernbanen vil være af stor rekreativ betydning, og administrationen vurderer dette alternativ til markvejen som meget tilfredsstillende.

   

  Ansøger skal dog være indstillet på, når Nordvestbanens udvidelse er afsluttet, at etablere et forløb, der rummer de samme muligheder for færdsel til fods og på cykel, som i dag eksisterer på den græsklædte markvej. Godset vil måske til den tid kunne anvende dele af de midlertidigt eksproprierede arbejdsarealer, der har været anvendt i forbindelse med baneanlægget. 

• Økonomi og finansiering

  Ingen

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø

• Indstilling

  Direktionen indstiller

  1. at markvejen mellem Bispegårdsvej og Kisserupvej, jf. vedlagte kort, nedlægges. Som alternativ anvendes Skjoldungestiens forløb  langs Nordvestbanen.
  2. at Ledreborg Gods, når Nordvestbaneanlægget er afsluttet, etablerer de samme muligheder på Skjoldungestien langs banen for gående og cyklende færdsel, som eksisterer i dag.

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt, idet det skal sikres, at der er mulighed for færdsel langs banen frem til at stien etableres permanent

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

• Resumé

  Der søges om frigivelse af beløb til udlæg af etablering af Skjoldungestien, som er et af Lejre Kommunes 3 delprojekter under projekt Skjoldungelandet.

• Sagsfremstilling

  Administrationen og Skjoldungesekretariatet har nu afsluttet forhandlinger med lodsejerne om vandrestiens endelige forløb. Stien har en længde på ca. 20 km, der går over private ejendomme uden for offentlige veje. På visse strækninger følger ruten eksisterende mark- og skovveje eller går over arealer, hvor der i forvejen er offentlig adgang i henhold til lovgivningen. På strækninger, hvor der ikke i forvejen er offentlig adgang, er lodsejerne tilbudt en kompensation på 20 kr pr. kvm. Det er ca. det beløb, som Lejre Kommune og nabokommuner giver i forbindelse med ekspropriation og indgåelse af frivillige aftaler for rekreative stier. Der er indgået aftaler med 8 lodsejere, hvoraf 6 lægger jord til et forløb over "jomfruelig jord". Aftaler om stiens forløb og økonomisk kompensation foreligger nu til endelig accept af Lejre Kommune. Kompensation til lodsejerne er samlet på 110.000 kr., jf. vedlagte bilag.

  Kompensationen og omfanget heraf var ikke kendt, da der blev søgt frigivelse 22. november 2010.

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Administrationen vurderer, at den gennemgående vandresti er det element, der sammenbinder Skjoldungelandet og giver adgang til seværdigheder og oplevelser. Forhandlingerne har således resulteret i et meget oplevelsesrigt forløb. Administrationen og Skjoldungelandets Sekretariat vurderer, at der med det aftalte forløb er nødvendigt at kompensere for en færdsel, som der ikke tidligere har været på de berørte ejendomme.

• Økonomi og finansiering

  Det samlede budget for etablering af Skjoldungestien er 1.000.000 kr. Heraf skal Lejre Kommune finansiere 200.000 kr. og foretager et udlæg for Skjoldungelandet på 750.000 kr., mens de sidste 50.000 kr. kommer fra Skov- og Naturstyrelsen og Ledreborg Gods. Lejre Kommunes bidrag udgøres af udgifter til planlægning, styring og afrapportering. Kommunalbestyrelsen frigav i 22. november 2010 et udlæg på 145.000 kr til skiltning, stenter og overgange på Skjoldungestien. Nærværende frigivelse vedrører udlæg til kompensation til lodsejerne og beløber sig samlet på 110.000 kr, jf. vedlagte oversigt.

• Beslutningskompetence

  Kommunalbestyrelsen

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1. at der søges om en udgiftsanlægsbevilling på 110.000 kr til udlæg for udbetaling af kompensation til lodsejere, der finansieres af indtægtsanlægsbevilling fra projekt Skjoldungelandet på 110.000 kr.

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling anbefales

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Profiltjek af nationalparkprojekt Roskilde-Lejre - version af 22. marts 2011
• Anmodning fra styregruppen for projekt nationalpark Roskilde-Lejre
• Notat om Nationalparkens relation til kommunen.doc
• Notat til kommunerne om status og forslag til det videre arbejde med nationalpark Roskilde-Lejre.doc

• Resumé

  Styregruppen for projekt nationalpark Roskilde-Lejre foreslår, at der gennemføres en oplysningskampagne med tilhørende debat om nationalparksagen. Kampagnen vil bestå af et husstandsomdelt magasin samt arrangementer i landskabet. Skjoldungelandet kan finansiere en del af kampagnen og der forventes økonomisk støtte fra Friluftsrådet. Styregruppen anmoder om kommunernes tiltrædelse af nationalparksagen, samt om økonomisk dækning af de udgifter, som eventuelt ikke dækkes fra anden side.

• Sagsfremstilling

  Siden 2004 har Roskilde og Lejre kommuner, sammen med et større netværk af landskabs-interessenter, arbejdet på at fremme en nationalpark i området. I 2005 indsendtes forslag herom til miljøministeren. I 2007 blev der sat navne på de første fem nationalparker. En næste udpegningsrunde kan komme inden længe, og nye kandidater er allerede i gang med at positionere sig.

   

  Roskilde-Lejre har i mellemtiden etableret projekt Skjoldungelandet, der med betragtelig støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond gennemfører en lang række delprojekter, som alle ligger på linje med sådanne aktiviteter og tiltag, der typisk ville blive udført af en Nationalpark.

   

  Nationalparkprojektets styregruppe ønsker, at der nu gennemføres et ”profiltjek” på det 6 år gamle forslag til nationalpark. Herved får Roskilde-Lejre et opdateret forslag, som vil kunne fremsendes til minister og folketing efter en informations-, hørings- og beslutningsproces, hvor borgernes opbakning og kommunernes engagement kan genbekræftes.

   

  Der ønskes udgivet et 68 siders nationalparkmagasin omhandlende områdets særlige kvaliteter, og styregruppens forslag om afgrænsning og målsætninger Det hele præsenteres i journalistisk form og suppleres med flotte fotos, artikler, historier, interviews, kort,

  faktabokse m.v. Magasinet foreslås trykt i 60.000 eksemplarer og omdelt til samtlige husstande i de to kommuner.

   

  Magasinet vil rumme følgende:

  ·        styregruppens motiverende forklaringer om nationalparksagen,

   

  ·        redegørelser om, hvad en nationalpark er, og hvilke virkemidler den har,

  ·        kort med forslaget til nationalparkens afgrænsning m.v.,

  ·        forslag til målsætninger om

                              natur og landskab,

                              kulturhistorie,

                              landbrug og skovbrug,

                              friluftsliv, adgang og stier,

                              erhverv og turisme,

                              forskning, undervisning og formidling,

  ·        artikler af deltagende netværkspartnere med eksempler på ovenstående,

  ·        historier om de resultater, der allerede er opnået gennem Skjoldungelandet,

  ·        opslag om informations- og debatarrangementer i perioden maj – september, samt

  ·        information om, hvordan man i øvrigt kan deltage i debatten.

   

  Endvidere ønskes gennemført en meget bred vifte af formidling og oplevelsesture i landskabet, hvor bl.a. Skjoldungelandets projekter kan tages som udgangspunkt for befolkningens debat med fagfolk, styregruppe og politikere om, hvad en nationalpark kan stå for. Workshops og lignende kan gennemføres, hvis der fremkommer ønsker herom. Debatten vil også foregå via elektroniske medier, og foreslås afrundet ved to større cafemøder. Borgerinddragelsesperioden strækker sig fra maj til og med september 2011.

   

  Arrangementskalenderen vil være færdigplanlagt medio april.

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Administrationen har løbende fulgt sagen og også bidraget men input på natur- og kulturområdet og bidraget med indsatser til projekterne i Skjoldungelandet. Det er administrationens vurdering, at nationalparksagen er i overensstemmelse med kommunens overordnede målsætning om bo- og oplevelseskommunen midt i det sjællandske natur- og kulturlandskab. Magasinet og borgerindragelseskampagnen vurderes at være en god måde at få kontakt med borgerne på og at få konstateret deres opbakning til sagen. En opbakning, som er vigtig for minister og folketing ved beslutning om en eventuel opstart af en formel udpegningsproces i ministerielt regi.

   

  Ressourcer

  Styregruppens sekretariat (Skjoldungelandet) har søgt at estimere time-forbruget ved den samlede indsats til kanpagnen. Det skønnes, at der sammenlagt skal indskydes i størrelsesordenen 800 timers arbejdskraft (AC-timer), som helt overvejende lægges af Skjoldungelandets sekretariat og de netværkspartnere, der står for diverse arrangementer under kampagnen. Hertilo vurdere administrationen, at Lejre Kommune vil skulle bruge tid på at behande de formelle sider af sagen og levere diverse input til magasin og debatfase.

• Økonomi og finansiering

  Der forventes følgende udgifter til kampagnen (eksl. moms):

  Magasinet: Grafisk bearbejdelse 62.000 kr., trykning og distribution 180.000 kr.,

  Arrangementer: borgerinddragende informationsmøder og aktiviteter i landskabet med tilhørende debatmuligheder, ca. 10 arrangementer på land og 4 på fjorden 90.000 kr, alt i alt 332.000 kr.

  Hertil kommer udgifter til opgradering af nationalparkens hjemmeside og diverse praktikaliteter ved debatarrangementerne, 70.000 kr.

  Samlede forventede udgifter i alt 402.000 kr.

   

  Skjoldungelandet kan indenfor sine delprojekter bidrage med 150.000 kr.

  Friluftsrådet er ansøgt om støtte på 165.000 kr. plus konvertering af en tidligere bevilling på 87.000 kr., i alt 252.000 kr. Friluftsrådet har lovet en administrativ forhåndsmelding om behandlingen af ansøgningen senest d. 11. april 2011. Såfremt Friluftsrådet bevilger hele det ansøgte beløb er projektets økonomiske udgifter fuld finansieret.

   

  Det skal bemærkes, at der ikke er budgetteret med ”diverse” eller uforudsete udgifter.

   

  Såfremt Friluftsrådet ikke bevilger hele det ansøgte beløb anmoder Styregruppen de to kommuner om at deles om restbeløbet på 252.000 kr., svarende til 126.000 kr. til hver kommune. Om dette bliver aktuelt kan først oplyses efter tilbagemelding fra friluftsrådet den 11. april 2011, umiddelbart inden møde i Økonomiudvalget. Der er på bevilling 4.03.30 afsat 100.000,- kr. til driftsudgifter inden for nationalparkområdet, som foreslås anvendt til kampagnen, såfremt Friluftsrådet ikke bevilger støtte til kampagnen.

   

  Det er endvidere muligt, inden for bevilling 4.01.10. til blandt andet naturforvaltning at dække til information om natur og rekreative oplevelser og det samme gælder for oplevelsespuljen, bevilling 2.02.23.

• Beslutningskompetence

  Kommunalbestyrelsen

• Indstilling

  Direktionen indstiller, at

  1. kommunalbestyrelsen genbekræfter det principielle ønske om en nationalpark,
  2. profiltjek-debatoplægget om nationalpark i Roskilde- og Lejreområdet tiltrædes som grundlag for en offentlighedskampagne, og
  3. bevilling 4.03.30 finansierer 100.000,- kr. til det eventuelt ufinansierede restbeløb, hvis størrelse kan oplyses senest den 12. april.

   

• Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den 06-04-2011

  Indstillingerne anbefales.
  

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling anbefales

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

Bilag:

• Kortbilag udvalgssag april 2011.pdf
• Oversigt over fredninger i Lejre Kommune.PDF
• Folder.pdf
• Vejledning i tilsyn .pdf
• Notat om praksis for tilsyn

• Resumé

  Der er gennemført et tilsyn inden for Kisserup-Hvalsø fredningen. Tilsynet blev udført som et afgangsprojekt af jordbrugsteknologistuderende fra Erhvervsakademiet i Slagelse. Projektet beskriver en metode, som Lejre Kommune og eventuelt andre kommuner kan anvende ved tilsyn med fredninger. Projektet viste, at der er sket en del overtrædelser af fredningskendelsen i form af tilplantninger.

• Sagsfremstilling

  De studerende har i deres afgangsprojekt udviklet en metode for tilsyn med fredninger med baggrund i Kisserup-Hvalsø fredningen. I den forbindelse foretog de en gennemgang af fredningens tilstand. Der blev registreret 49 afvigelser i forhold til fredningskendelsen. Heraf vurderede de, at 17 forhold var så væsentlige overtrædelser, at de er i strid med fredningens formål og bestemmelser. Alle overtrædelser omhandler med enkelte undtagelser tilplantning.

  Kisserup-Hvalsøfredningen er i modsætning til de andre store fredninger karakteriseret ved et åbent og skovløst landbrugslandskab. Fredningens formål er at bevare det bakkede og åbne landskab. Derfor er bl.a. tilplantning med træer og buske ikke tilladt. De studerende har fokuseret på denne bestemmelse, idet beplantninger spiller en afgørende rolle i ændringer af landskabet.

  En af deltagerne i projektet har arbejdet videre herpå. Der foreligger nu en vejledning for et systematisk tilsyn med fredede arealer samt forslag til en opfølgning herpå, jf. vedlagte bilag.

  Lejre Kommune har i sine årlige handlingsprogrammer for naturforvaltning oplyst, at der er behov for et tilsyn med fredede arealer i kommunen. I programmet står der, at mange fredninger har undergået store forandringer, siden de blev fredet, og at der også er sket overtrædelser af fredningsbestemmelserne i form af tilplantninger o.a., som er til skade for de værdier, som man ønskede at sikre med fredningerne.

   

  I Lejre Kommune er knap en trejdedel af kommunens areal fredet, i alt 7.000 ha. 4 store fredninger udgør størstedelen på i alt 5.000 ha. Disse er Ledreborg Gods, Ryegaard Gods, Kisserup-Hvalsø og en del af Selsø-Lindholm Gods fredning, jf. vedlagte oversigt over fredninger i Lejre Kommune.

   

  Lejre Kommune skal i henhold til naturbeskyttelseslovens § 73, stk 1, "påse overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser", og af stk. 4 fremgår det, at tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Vejledning om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven 2007, stk. 2.1 fremgår det, at kommunen skal påse, at lovene overholdes, men der er ingen regler om, at der er pligt til at føre et systematisk og opsøgende tilsyn. Det er kommunen, der bestemmer tilsynets omfang og tilrettelæggelse. Kommunen har pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold.

  Fredningsnævnets dommer har ved flere lejligheder gjort Lejre Kommune opmærksom på, at kommunen skal følge op på overtrædelser i henhold til naturbeskyttelseslovens § 73, herunder arealet syd for Lyndby, Strandlund GF, hvor beplantningen ikke respekterer udsigten over Roskilde Fjord.

   

  Fredede arealer - tilsyn og praksis

   

  Fredede arealer er ved en særlig instans, Fredningsnævn eller Naturklagenævn, i fredningskendelse pålagt ekstra restriktioner for særligt udvalgte områder, der ligger over den generelle gældende lovgivning, som er beskrevet nedenfor. Baggrunden herfor er, at fredningsmyndighederne inden for disse områder har vurderet, at den generelle lovgivning ikke i tilstrækkeligt omfang kan sikre de værdier, som er baggrund for udpegningen af fredede områder.

   

  Dette lægger op til, at tilsyn med fredede arealer har en særlig høj prioritet.

   

  Forekomsten af uforstyrrede landskaber i Lejre Kommune skyldes først og fremmest de mange store og mindre fredninger, der udgør knap 1/3 af kommunens areal. Såfremt fredningsbestemmelserne ikke respekteres eller håndhæves, vil de uforstyrrede landskaber ændre karakter og ikke længere leve op til fredningens formål. Fredningerne kan herved ricikere at blive udhulet og med tiden vanskelige at håndhæve. Især tilplantning ændrer landskaber og slører terrænformerne. Et eftersyn med eksempelvis 10 års interval vil være et godt redskab til at beskytte værdierne i de fredede arealer.

   

   

  Naturbeskyttelsesloven

   

  Lejre Kommune er tilsynsmyndighed i henhold til naturbeskyttelsesloven. Denne opgave lå tidligere i Roskilde Amt og før 1990 i Hovedstadsrådet.

   

  Hovedstadsrådet begyndte i midten af 1980´erne et systematisk tilsyn med fredninger. Tilsynet blev gennemført i 4 ud af 50 kommuner. Roskilde Amt ønskede at fortsætte opgaven, men fik ikke igangsat et systematisk tilsyn. Lejre Kommune påbegyndte i 2007 et systematisk tilsyn, jf. det årlige program for naturforvaltning. I 2008 blev opgaven nedprioriteret af ressourcemæssige årsager, og der blev i 2 år kun ført tilsyn med enkelte mindre fredninger. I 2010 blev det i programmet besluttet at genoptage det systematiske tilsyn.

   

  Lejre Kommune er også myndighed i forbindelse med beskyttede naturområder, de såkaldte § 3-områder (søer, moser, enge, strandenge og overdrev). Søer og moser blev kortlagt af Hovedstadsregionen i 1980-1981, og alle områder inklusiv enge, overdrev og strandenge blev besigtiget og kortlagt af Roskilde Amt i 1993-1994. Da § 3-områder kan ændre karakter og dermed vokse ud af beskyttelse, og nye områder kan blive omfattet af § 3-beskyttelsen, er det nødvendigt med års mellemrum at besigtige (føre tilsyn) med disse områder. Lejre Kommune startede en nyregistrering i 2008 og færdiggør den i 2011.

   

  Der bliver i forhold til lovens bestemmelser om adgang, skiltning og bygge- og beskyttelseslinjer ikke ført systematisk eller opsøgende tilsyn. Der følges alene op på ulovlige forhold, som kommunen ad anden vej bliver gjort bekendt, hyppigst i forbindelse med anmeldelser og andre tilsyn i Lejre Kommune.

   

  Miljøbeskyttelsesloven

  Efter miljøbeskyttelsesloven føres der systematisk tilsyn på virksomheder og landbrug i Lejre Kommune efter en fast frekvens, aftalt mellem KL og Miljøstyrelsen på mellem 1-3 år samt opfølgende tilsyn. Hertil kommer tilsyn med anmeldte miljøsager omkring støj, affald, lugt, røg, jordforurening og andre miljøforhold.

   

  Planloven

  Efter planloven fører Lejre Kommune ikke systematisk eller opsøgende tilsyn, idet der alene følges op på ulovlige forhold, som kommunen ad anden vej bliver gjort bekendt med.

   

  Byggeloven

  Efter byggeloven føres der ved større byggesager tilsyn med, at vilkår stillet i byggetilladelser er efterkommet, inden der gives ibrugtagningstilladelse. I forbindelse med projektet, der skal forbedre datakvaliteten i BBR føres et vist systematisk og opsøgende tilsyn med ulovlige forhold, idet Erhvervs- og Byggestyrelsen har peget på en sammenstilling af BBR-oplysninger og luftfotooplysninger som et af flere redskaber til forbedring af datakvaliteten. Herudover følges alene op på ulovlige forhold, som kommunen ad anden vej bliver gjort bekendt med.

   

   

   

   

   

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Administrationen vurderer, at der med baggrund i det udførte arbejde kan føres et systematisk tilsyn med fredede arealer på en meget enkel, ensartet og overskuelig måde. Gennemgang af Kisserup-Hvalsø fredningen bekræfter også, at der er behov for at føre tilsyn med de fredede arealer, såfremt karakteristiske og fredede landskaber i Lejre Kommune skal bevares. 

   

  I den sammenhæng er det relevant at nævne kommunens visionen om en attraktiv og oplevelsesrig kommune, og Kommuneplanens mål og retningslinjer om at sikre og styrke værdifulde landskaber. At der fra kommunens side er fokus de fredede landskaber spiller ikke mindst i nationalparksammenhæng en væsentlig rolle, men også i udvikling og fremme af turisme Lejre Kommune. De store uforstyrrede landskaber, som findes i Lejre Kommune, har netop baggrund i fredningerne.

  Såfremt der ikke iværksættes et systematisk tilsyn, kan det bliver vanskeligt at håndhæve loven og fredningerne. Som det fremgår af Vejledning i håndhævelse kan man riskere, at lodsejerne let kan få den opfattelse, at da overtrædelserne har stået på i en årrække uden at myndigheden har reageret, har myndigheden accepteret overtrædelsen. Dette vil også kunne føre til en udhuling af fredningen og dermed vanskeliggøre håndhævelse af eventuelle fremtidige overtrædelser. Såfremt kommunerne ikke håndhæver lovgivningen og de bestemmelser som er truffet i medfør heraf, og som de er pålagt, kan borgere, Danmarks Naturfredningsforening og andre klage til Statsforvaltningen.

   

  Et tilsyn kunne i første omgang omhandle 4 store fredninger samt fredningen langs Roskilde Fjord syd for Lyndby, som fredningsdommeren gjorde kommunen opmærksom på. De 4 store fredninger omfatter den aktuelle Kisserup-Hvalsø fredning, Ledreborg Gods, del af Selsø Lindholm og Ryegaard Gods. Disse udgør 2/3 af de fredede arealer. De forventes alle at ligge inden for nationalparkområdet. 

   

  Med hensyn til de registrerede overtrædelser i Kisserup-Hvalsøfredningen kan administrationen oplyse, at kommunen i henhold til naturbeskyttelsesloven har en pligt til at reagere herpå, med mindre forholdet er af underordnet betydning. Administrationen vurderer, at 17 ud af de 49 overtrædelser er så omfattende, at der må rejses en lovliggørelsessag over for de berørte lodsejere. Det drejer sig om ialt 10 lodsejere. Overtrædelserne handler med enkelte undtagelser om tilplantning.

  Det er kun Fredningsnævnet, der kan træffe beslutning om den retslige lovliggørelse, såfremt lodsejeren søger om dispensation. Det er kommunen, der skal håndhæve Fredningsnævnets beslutning, såfremt der meddeles afslag eller dispensation med vilkår. Overtræderen kan også vælge at foretage en lovliggørelse ved fysisk at fjerne det ulovlige forhold.

  Formidlingsindsatsen i fredningsarbejdet er vigtig og skal inddrage borgere og lodsejere. Formidling af fredede arealer, deres formål og bestemmelser eksempelvis ved foldere, vedlagt et eksempel, kan bidrage til viden og forståelse samt have forebyggende virkning.

   

  Ressourcer

  Ressourcemæssigt er tilsyn med fredede arealer og opfølgning heraf en større opgave, end der har været foretaget de forgangne år. Tidsmæssigt vurderes det realistisk, at der inden for de næste 3 år, eventuelt med konsulentbistand, kan gennemføres et tilsyn af de resterende 3 fredninger med afsæt i Ledreborg Gods, dernæst Selsø Lindholm og Ryegaard Gods. Fordelen ved disse 3 fredninger i modsætning til Kisserup-Hvalsø er, at der stort set kun er en ejer i hver fredning. Ejerne har et godt kendskab til fredningsbestemmelserne på deres ejendom, og det vil derfor næppe forekommer mange overtrædelser her. Et tilsyn med Ledreborg fredningen i 2011 som foreslået vurderer administrationen kan løses ved konsulentbistand samt de 15 dage, som er afsat til tilsyn med fredninger, jf. Årsplan 2011 for Natur & Miljø. 

   

  Med hensyn til håndhævelse af overtrædelserne kan det være vanskeligt præcist at vurdere ressourceforbruget, idet Fredningsnævnet skal træffe afgørelse, jf. tidligere oplyst, såfremt ejeren søger dispensation til at bibeholde det ulovlige forhold. Administrationen har afsat 40 dage til lovliggørelse af forhold i fredede arealer, jf. Årsplan 2011.

  Lovliggørelse af fredning syd for Lyndby må søges løst over en fremtidig årrække i samarbejde med grundejerforeningen, som forventes at stå for den medlemsrelaterede indsats.

  Såfremt den planlagte indsats overstiger de afsatte ressourcer, vil der blive udarbejdet en revideret indsats- og tidsplan.

• Økonomi og finansiering

  Der er i budget 2011 afsat kr.701.000 til naturforvaltning

  Eventuelle udgifterne til tilsyn med fredninger finansieres af en mindre del af de afsatte midler og forventes ikke at overstige 60.000 kr.

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1. at der i de kommende 3 år gennemføres et tilsyn med de 3 nævnte fredninger, Ledreborg-, del af Selsø-Lindholm-og Ryegårdfredningen. 
  2. at indsatsen afrapporteres og planlægges sammen med det årlige Naturforvaltningsprogram.
  3. at administrationen følger op på overtrædelser i Kisserup-Hvalsø fredningen.
  4. at en folder om Kisserup-Hvalsøfredningen, jf. vedlagte, fremsendes til lodsejerne inden for fredningen.

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

• Resumé

  Københavns Energi har med brev dateret 31. januar 2011 fremsendt en ansøgning om tilladelse til at renovere Assermølle Kildeplads, der er en af de kildepladser, der leverer vand til Værket i Lejre. Renoveringen omfatter omlægning af indvindingen fra vacuumanlæg til dykpumpeanlæg, reduktion af antallet af indvindingsboringer fra de nuværende 8 til 4, udførelse af 3 nye boringer, anlæg af en ny råvandsledning, renovering af vej, sløjfning af boringer og nedrivning af vakuumstation samt fjernelse af diverse mindre bygværker. Indvindingsområdet på kildepladsen kommer til at ligge langs Langvad Å nord for jernbanen og frem til Vandværket i Lejre.

• Sagsfremstilling

  Københavns Energi søgte i november 2006 Roskilde Amt om en fornyet indvindingstilladelse på Assermølle Kildeplads på 1,3 mio. m3 om året. På grund af Københavns Energis samlede indvindingsmængde blev der af Miljøcenter Roskilde meddelt VVM-pligt for anlæggene. Denne sag er på grund af de manglende vandplaner endnu ikke afsluttet.

   

  I oktober 2007 meddelte Lejre Kommune, Udvalget for Teknik & Miljø, Københavns Energi tilladelse til at etablere 3 undersøgelsesboringer på Assermølle Kildeplads. Dermed kunne Københavns Energi udføre nødvendige forundersøgelser og designe en renovering. Det blev i tilladelsen understreget, at tilladelsesmyndigheden ikke var forpligtet til at meddele en endelig vandindvindingstilladelse til boringerne, såfremt vandplanerne og VVM-redegørelsen talte imod en indvinding i området.

   

  Københavns Energi har udført de 3 boringer, men kun 1 af dem er anvendelig til undersøgelses- og eventuel vandindvindingsformål. Derfor søges der nu om tilladelse til at udføre yderligere 3 boringer. På grund af saltvandsproblemer i området søges der om tilladelse til at udføre korte boringer (ca. 30 meter dybe) og den fremtidige vandindvinding fra kildepladsen forventes kun at blive ca. 710.000 m3 om året.

   

  Københavns Energi er klar over, at den økonomiske investering kan være spildt, såfremt vandplaner og VVM-vurderinger fastslår, at vandindvindingen ikke kan placeres her, men Københavns Energi har et stort behov for at komme i gang med at forny nogle af deres indvindingsanlæg.

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

  Københavns Energi har anvendt Assermølle Kildeplads siden etableringen i 1938. Siden 2006 har indvindingen ligget under den vandmængde, der forventes indvundet i fremtiden: 710.000 m3. I 2009  blev der indvundet 493.000 m3 fra kildepladsen, men tidligere har der været indvundet op til 1,63 mio. m3 om året.

   

  Det er sandsynligt, at der også efter vandplanernes vedtagelse vil være plads til en regional vandindvinding i Lejreområdet. Vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløbene er beskrevet i Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord (høringsudgaven). I de modelberegninger, der er præsenteret i Vandplanen, er der regnet med en indvinding på 1,33 mio. m3 om året ved kildepladsen. Kravet til medianmimnimumsvandføringen i Langvad Å nedstrøms kildepladsen er i planen anført til 43 l/s, og den aktuelle medianminimumsvandføring er målt til 76,6 l/s. Også for alle omkringliggende delvandoplande er Vandplanens krav til medianminimumsvandføring opfyldt. I perifere områder i indvindingsoplandet påvirker indvindingen samlet set dog også bl.a. ved Helligrenden, og her er der delområder, hvor målsætningerne ikke er helt opfyldt på grund af påvirkninger fra flere indvindinger. Men i Vandplanen er der konstateret en beregningsfejl, der muligvis bevirker, at påvirkningerne er acceptable. Der er endvidere i 2010 målt faunaklasse i Langvad Å. I åen midt i den nordlige ende af kildepladsen er faunaklassen 5, hvilket betyder, at vandløbet har målopfyldelse for faunaklasse.    

   

  Vand fra ren- og prøvepumpningerne af de 3 nye boringer ønskes tilledt til Langvad Å. Dette kan der gives tilladelse til på en række vilkår, bla. at vandet er uforurenet, klart og uden opstemmet materiale, at iltindholdet i vandet opfylder vandløbsmålsætningskravene, og at udledningen ikke giver anledning til erosion.

   

  Der findes ikke inden for kildepladsen dyre- eller plantearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Dele af kildepladsen er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, og der skal meddeles dispensation til renovering af vej og etablering af eventuel råvandsledning i området. 

   

  Administrationen vurderer, at etableringen af boringerne inden for å- og søbeskyttelseslinjen er forhold, der kan dispenseres fra, da anlæggene er små.

• Økonomi og finansiering

  Københavns Energi afholder alle omkostninger

• Beslutningskompetence

  Udvalget for Teknik & Miljø

• Indstilling

  Direktionen indstiller:

  1. at der meddeles Københavns Energi tilladelse til at udføre og prøvepumpe 3 undersøgelsesboringer på Assermølle Kildeplads i henhold til vandforsyningsloven.
  2. at der meddeles Københavns Energi dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 ved udførelse af borearbejdet og renovering af kørevej.
  3. at der meddeles Københavns Energi dispensation fra å- og søbeskyttelseslinjen ved Langvad Å, så boringerne kan udføres.
  4. at der meddeles Københavns Energi tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven udlede rent og iltet grundvand til Langvad Å.
  5. at administrationen bemyndiges til at meddele Københavns Energi tilladelse til anlæg af ny råvandsledning, såfremt analyseresultater fra de nyetablerede boringer sandsynliggør, at kildepladsen kan ombygges fra vacuum til dykpumpesystem uden negative effekter på vandkvalitet, natur og miljø.

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Indstilling tiltrådt

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende:

• Resumé

   

• Sagsfremstilling

   

• Udtalelser

   

• Administrationens vurdering

   

• Økonomi og finansiering

   

• Beslutningskompetence

   

• Indstilling

   

• Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 06-04-2011

  Udvalgstur den 8. juni 2011

   

  Notat om takstbladet for byggesagsgebyr - sammenligning med andre kommuner

• Fremmødte:

  • Martin Stokholm
  • Jens K. Jensen
  • Birger Prahl
  • Hans Olsen
  • Ole Reinholdt
  • Lene Jensen

• Fraværende: